Anmeldelse

imdb

T

o fænomener dominerer store og små skærme i denne tid. Dystre superhelte på den store skærm og tv-serier på den lille. Så det næste naturlige skridt er selvfølgelig en hybrid. Nuvel, man kunne igennem ti sæsoner af svingende kvalitet følge den unge Clark Kents vej til det ikoniske trikot i Smallville (2001-2011). Men her var tale om en noget mere håbefuld superhelt, altså en pre-Christopher Nolan-superhelt.

Tiderne forandrer sig, sang Bob Dylan, og det gælder også for superhelte. En karakter som blev del af Smallville – der egentligt blev til “Metropolis” – var Supermans kollega Grønne Pil. Denne karakter var særdeles populær, men hans egen selvstændige serie Arrow er ikke et spin off  hentet fra Smallville. Og heldigvis for det.

For i dette reboot har forfatterne ikke blot givet Pilen en ny oprindelseshistorie. Nej, de har også – hvilket er helt i tråd med Nolan – givet serien mere kant og tilføjet nedtonede farver. Både kostumemæssigt og narrativt.  Justin Hartley spillede Oliver Queen alias Grønne Pil, og var da også på tale som hovedrollen i denne genfortolkning. I stedet valgte man et rent brud mellem de to nævnte serier og hyrede i stedet canadiske Stephen Amell. Han har tidligere været på skærmen via Private Practice (2012) og Hung (2011).

Vendetta

Som det hører sig til tv-serier, så er de forskellige afsnit instruerer af forskellige instruktører. Her har John Behring (The Vampire Diaries 2010-2012) og Guy Norman Bee (Supernatural 2005-2013) været de instruktører, som har stået for de fleste. Til at skrive serier er der tilsvarende mange forfattere tilknyttet, men overordnet står to forfattere for samtlige afsnit: Marc Guggenheim og Andrew Kreisberg. Guggenheim har tidligere gjort sig i grønne superhelte, nemlig som forfatter til den alt for udskældte Green Lantern (2011). Kreisberg har blandt andet skrevet afsnit til Boston Legal (2004-2007 ) og Eli Stone (2008-2009).

Rent fortællermæssigt har man valgt en voice over – fortalt fra Olivers perspektiv – et element som man blandt andet kender fra Dexter og Desperate Housewives. Dette lader tv-mediet rykke tættere på det litterære grundlag, tegneserien, som Grønne Pil udspringer fra.

Den ikke uvæsentlige mængde humor gør, at den dystre stemning bliver lidt lettere at fordøje og sikrer samtidig, at den ikke forfalder til selvhøjtidelighed. Billedsiden er flot og meget stemningsfuld og giver fornemmelsen af såvel storbyens potentielle storhed som det moralske og fysiske forfald, den lider under.

Burned

Vor helt, der faktisk hverken bliver refereret til som super eller helt og slet ikke Grønne Pil, er bosiddende i den fiktive amerikanske storby Starling City. Originalt hedder byen Star City i tegneserien Grønne Pil fra DC Comics. Som det populære valg af beskæftigelse for kommende superhelte – både hos Marvel og DC Comics – er Oliver milliardærarving og notorisk playboy (Se evt. Batman og Iron Man for flere af denne type superhelte). I hvert fald lige indtil hans yacht lider skibbrud og han må tilbringe de næste fem år på en modbydelig og øde ø.

Da han vender tilbage fra sit ufrivillige ø-ophold,  ønsker han ar gøre noget ved sin bys moralske forfald, der er i hænderne på en korrupt og nådesløs elite. Her skinner en kulturel reference igennem ved at denne elite bliver benævnt The One Percenters. Denne term kommer fra den anti-kapitalistiske bevægelse Occupy. Altså de perverst velhavende med en matchende moral – i hvert fald i Starling City – der udgør 1 procent af verdens befolkning. På samme måde er der andre samtidige kulturelle referencer, typisk som kritik af tv-seernes appetit for reality-tv.

Det minimalistiske navn som vor (anti)helt bærer og det dystre tilsnit viser, at Christopher Nolan ikke har levet forgæves. Her er beskidt og blodigt, og der fokuseres i en væsentlig grad på, at Oliver holder sig kampklar mellem sine gerninger som The Hood. Der trænes på forskellig vis, og her viser Amell, at der er ikke er tale om muskler blot til pynt i rollen som superhelten uden deciderede overnaturlige evner. Han lægger en imponerende fysik for dagen, som tilføjer hovedrollen troværdighed når det gælder det fysiske aspekt i at være forbryderbekæmper. Nok vinder Amell ingen gyldne statuetter, men han har  ganske god timing i de humoristiske indslag, og han evner på troværdig vis at være den seriøse hævner: Men når det blødere følelsesmæssige register skal luftes, så står han noget svagere. Hans pokerfjæs  – i forhold til når vi som publikum ved bedre end hans omgivelser – er dog ganske troværdigt. Seriens sekvenser med aktion bliver afviklet både kompetent og dynamisk, men man lader aldrig fortællingen glide i baggrunden.

arrow

Amell støttes af en gruppe udmærkede skuespillere, hvor særligt samspillet med hans søster Thea – spillet af Willa Holland – fungerer. Ingen superhelt med respekt for sig selv mangler en kærlighedsinteresse, hvor både hverdagens kompleksitet og superheltens aktiviteter står i vejen for forløsningen af deres følelser for hinanden. Her hedder hun hverken Lois Lane eller Lana Lang, men Laurel Lance og spilles af Katie Cassidy. Laurel har et tilsvarende veludviklet, men knapt så brutalt moralsk kompas. På sigt bliver Laurel dog mere irriterende, bedrevidende og belastende end godt er. Man bør jo ikke håbe på, at en af pilene finder hendes hjerte? Og her er der ikke tale om Amors pile.

Som helt er Grønne Pil godt hjulpet på vej af teknologien og en robust økonomi, men han er ikke længere født via et tab af et elsket medmenneske eller en transformerende ulykke. I stedet skabes Grønne Pil af umenneskelige omstændigheder, og dette må nødvendigvis have en effekt på ham som menneske. Han bliver ikke just hjulpet af en overprivilegeret og ret dysfunktionel familie, og alle i Olivers omgangskreds har gode råd til Oliver om hvem han skal være, når nu han er tilbage i den vestlige civilisation. Hvad der skete på øen bliver fortalt igennem korte, men velplacerede flashbacks, der samtidig bliver en fortælling om vor helts oprindelseshistorie. Dette giver historien dynamik, og spændingen bibeholdes, da ens nysgerrighed hele tiden bliver pirret.

Der er mange temaer på spil i denne genre, men valg som helten må tage i konflikten mellem privatpersonen og hans alter ego er i absolut centrum. Valg der typisk skubber sine medmennesker i forskellige retninger.  Man kommer heldigvis heller ikke uden om den mere obligatoriske modsætning mellem selvtægt og retssystemet. For Grønne Pil er ikke ligefrem typen, der ikke vil have sine hænder beskidte. Her nuanceres i forskellig grad og kan give publikum noget at tænke over.

 

Første sæson af Arrow er ude på dvd & Blu-ray fra Warner Home Entertainment

arrow_s1_2d_dvd_gen (2)



Om skribenten

Peter Madsen
Som anmelder er jeg motiveret af at skrive, at formidle. Mest af alt fordi, jeg ikke kan lade være - hverken med at skrive eller at holde af film, tv-serier, litteratur og musik. Som anmelder tilstræber jeg at gøre læseren klogere ved at argumentere sagligt i en ellers ret subjektiv genre. Om en eller begge ambitioner bliver indfriet, overlader jeg til læseren at vurdere. Favoritgenrerne på film er sci-fi, action, fantasy og superhelte. Forfattere som jeg holder meget af er Philip K. Dick, Erich Maria Remarque og Haruki Murakami. Bøger som 1984 og Brave New World kan jeg blive ved med at genlæse.