Anmeldelse

imdb

D

a Wes Craven i 1996 pustede nyt liv i slasherfilmen med den formfuldendte og geniale Scream, indledte han en ny æra af postmoderne tiltag indenfor genren.  Ti år efter er Scott Glosserman på banen med Behind the Mask: The Rise of Leslie Vernon (2006). En film, der bedst kan beskrives som værende en vejledning i, hvorledes man skaber den perfekte slasher, den perfekte psykopat.

Leslie Vernon – en på overfladen tilforladelig, ung mand – ønsker med brændende ildhu at træde i fodsporene på sine navnkundige idoler: Seriemorderne Michael Myers, Freddy Krueger og Jason Voorhees. For at dokumentere sin overgang til den mørke, morderiske side, har han inviteret et naivt journalist-crew til byen Glen Echo, der snart vil blive lige så kendt som Haddonfield, Camp Crystal Lake og Elm Street, så de kan fastholde fødslen af denne nye, legendariske psykopatmorder på film.

Filmen indledes med et for genren typisk establishing shot: En blond lækkerbisken belures på behørig afstand igennem nogle buske. Hun aner, at hun ikke er alene, hvilket bekræftes over for os – seerne – ved den subjektive vinkel, kameraet skifter til. Et klassisk kameraperspektiv for slashergenren, der for alvor brød igennem som subgenre, da John Carpenter i 1978 gav os mesterværket Halloween.

behind-the-mask102710

Fra denne første voyeurscene klippes der til et reportageteam, der befinder sig udenfor et gammelt hus. Her beretter en kvindelig journalist om den forestående fødsel af en ny seriemorder, hvis lige ikke er set siden slashertrioen Krueger, Voorhees og Myers, der i øvrigt alle tre i Behind the Mask: The Rise of Leslie Vernon fremstilles som reale psykopater, ikke fiktive. 

Scott Glossermans film er iklædt dokumentarens gevandter med alt fra grynet film til en heftig brug af shaky cam, der skal forlene filmen med en tiltænkt aura af realisme. Filmen er nemlig struktureret som en pseudodokumentar (en såkaldt mockumentary) a la den revolutionerende The Blair Witch Project, hvor en fiktiv historie iscenesættes som realisme.

Leslie Vernon – den vordende seriemorder – fungerer i filmen som en instruktør, der iscenesætter sin egen skabelse, sin egen fødsel. Med vidunderlig, psykopatisk akkuratesse indleder han sin karriere, der i filmen skal kulminere med drabene på en række sagesløse teenagere. Hvad de tre udvidende og ivrigt dokumenterende journalister erfarer for sent, er, at de blot er brikker i et sindrigt tilrettelagt spil, der er nøje udtænkt af Leslie. Det er med andre ord ikke så meget teenagerne, som det er journalisterne, der har den maskerede psykopats interesse.

behind-the-mask-the-rise-of-leslie-vernon-01-1-g

Leslie ved nemlig, at hvis han skal opnå samme status som sine hyldede idoler, så må han første overskride tærskelen, der adskiller livet fra døden. Hvis han vil udødeliggøres, hvis han vil opnå den for ham så eftertragtede ikoniske og mytologiske tilstand, så må han død. Med døden følger magten, det evige liv og muligheden for at hjemsøge teenagere nat efter nat efter nat. Men om planen vil flaske sig for Leslie – om han kan iscenesætte sin egen film som ønsket – det må man selv finde ud af, når man en sen og mørk aften sætter sig til rette med den maskerede psykopat.

Filmen er, når man tager dens genre i betragtning, exceptionelt fattig på blod og vold, hvilket muligvis ikke vil falde i ens smag, hvis man havde håbet på et veritabelt dødsorgie. Ikke desto mindre er Behind the Mask: The Rise of Leslie Vernon et interessant, velspillet og velinstrueret bekendtskab, der er skabt af mennesker med et intimt kendskab til genren. Så den skal være anbefalet alle, der kunne finde interesse i at opleve slashergenren blive dissekeret helt ned i sine mindste, genreskabende bestanddele.

Filmen leverer i øvrigt en korpulent masse af intertesktuelle referencer, der knytter sig til horrorgenren, hvilket giver god lejlighed til at iværksætte ens “filmspottergen”. En af de mere oplagte er Zelda Rubenstein i rollen som bibliotekaren mrs. Collinwood. Man vil helt sikkert huske hende som den clairvoyante Tangina Barrons i Tobe Hoopers suveræne Poltergeist. Ligeledes optræder Kane Hodder – der jo er en af skuespillerne bag Jason Voorhees’ ishockeymaske – i en cameorolle som en beboer på den kendte Elm Street. Udover disse to – jeg afslører ikke flere – vil man mindst kunne finde frem til fire film mere.

 

Filmen er ude på dvd fra Midget Entertainment

Behind the Mask - The Rise of Leslie Vernon - poster



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.