Anmeldelse

imdb

J

eg så Rob Schneiders Big Stan (2007) – han har både instrueret samt spiller hovedrollen i filmen – i kølvandet på Stephen Sommers miserable actionfllick G.I. Joe: Rise of Cobra (2009). Det kom uden tvivl Big Stan til gode, der pludselig kom til at fremstå som et filmisk vidunder i forhold til actionfadæsen, der bygger på endnu et stykke Hasbro-legetøj fra de svundne 80’ere.

Hvis man er til lummer, analfikseret fængselshumor af den penetrerende slags, og hvis man synes, at homovoldtægter i amerikanske fængsler og bøsseparodier bare er det bedste på denne jord, så vil man med sikkerhed strabadsere sine lattermuskler ganske meget. Hvis ikke, så skal man nok ikke gå ombord i Big Stan, der svælger i genreklicheer og latrinær humor på neandertal-niveau.

Big Stan - 1

Rob Schneider er hverken en god instruktør eller skuespiller. Ikke desto mindre har han valgt at påtage sig begge funktioner i denne film, der muligvis gør sig godt hos teenage-segmentet, men som ikke gør sig godt som film. Men igen: Hvis man vælger at se Big Stan, så kan man med fordel se G.I. Joe: Rise of Cobra først. På denne måde vil man se med helt andre briller på Big Stan. Dog er begge film på samme kunstneriske og underholdningsmæssige niveau: De stinker!

 

Filmen er ude på dvd fra Nordisk Film

Big Stan



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.