Anmeldelse

imdb

N

u er SF-Film aktuel med Blade: The Complete Series – en serie, der hverken står mål med den dårligste film i trilogien om Blade og da slet ikke den bedste! Og så er den i øvrigt ufuldstændig!

Man skal være opmærksom på, hvis man køber Blade: The Complete Series, at serien er ufuldstændig. Den blev stoppet af produktionsselskabet (hvilket måske var et klogt træk) førend den kunne runde sig selv af. Således slutter serien med episode 13, der er en cliffhanger – en cliffhanger, der altså ikke vil blive fulgt op på!

Men før jeg kaster mig over serien, så lad os se på noget af al den gode vampyrfiktion, man kan bruge sin tid på, og som har defineret genren de sidste mange, mange år.

blade-tv-series-sticky-fingaz-dvdbash

Vampyrfiktionen har altid hørt til blandt de mest populære subgenrer inden for horrorregi. Allerede i 1922 så man en tidlig filmudgave af Bram Stokers klassiske roman, da F.W. Murnau instruerede Max Schreck i rollen som vampyren Graf Orlock i Nosferatu, eine Syphonie des Grauens.

Senere begyndte en lind strøm af Dracula-film fra Universal Studios og Hammer Studios at lokke folk i biografen til en omgang blodig (u)hygge. Tænk blot her på Bela Lugosi, Christopher Lee og Frank Langhella der alle har iført sig kappe og spillet den jomfruforførende greve. Ja, selv Jack Palance faldt i vampyrkarakter, da han spillede Dracula i Dan Curtis-filmen Dracula fra 1973.

Blandt nyere filmatiseringer bør man især bide mærke i film som Dracula (1992) af Francis Ford Coppola, den svenske Frostbiten (2006) af Anders Banke og 30 Days of Night (2007) af David Slade samt den knapt så gode Dracula 2000 (2000) af Patrick Lussier. Selvom filmen ikke er blandt de bedste vampyrfilm, så introducerer den dog et interessant og pudsigt twist til myten om Dracula!

Nosferatu

Men også inden for tv-fiktionen finder man en ikke ubetydelig mængde serier, der tager livtag med vampyrmyten. Den bedst kendte er nok Joss Whedons geniale Buffy the Vampire Slayer (Fox, 1997-2003), der allerede i 1992 havde fået liv i Fran Rubel Kuzuis film af samme navn – i øvrigt også med manuskript af Joss Whedon! I 1999 fik Buffy the Vampire Slayer en spinoff med den fem sæsonlange og ditto geniale Angel (Fox, 1999-2004).

En mindre kendt vampyrserie er CBS-serien Forever Knight, der kørte fra 1989 til 1996, men som kun genererede tre sæsoner. Den handler om en 800 år gammel vampyr, der arbejder som politibetjent i Toronto for at sone de forbrydelser, han har begået som vampyr, så han igen kan blive dødelig. Et tema, der er meget lig det, man finder repræsenteret i Fox-serien Angel, hvor Angel/Angellus (spillet suverænt af David Boreanaz) ligeledes kæmper med sin syndige fortid.

Der er – sagt med andre ord – rigtig meget god vampyrfiktion, man kan ty til, hvis man ikke vil nøjes med New Line Cinemas og Spike TV’s i bedste fald middelmådige serie Blade.

David_Boreanaz_in_Angel_TV_Series_Wallpaper_2_1024

Marvelfiguren Blade (der går under det borgerlige navn Eric Brooks) så første gang dagens lys i 1973, da han optrådte som sidefigur i nummer 10 af tegneserien Tomb of Dracula. Efterfølgende har han fået sin egen tegneserie, er foreviget i tre film, hvor Wesley Snipes giver den gas som vampyrernes mareridt numero uno, og nu er den 13 episoder lange serie så lanceret på dvd efter at være blevet trukket ud af produktion i 2006.

Serien centrerer sig (udover om Blade) omkring den fra Irak hjemvendte soldat Krista Star (Jill Wagner). Hun undersøger de mystiske omstændigheder, der er omkring broderen Zacks død. Denne er blevet offer for den magtbegærlige vampyr Marcus Van Sciver (Neil Jackson), der er en af de højest rangerede vampyrer i House of Chton. Krista, der bliver bidt af Van Sciver og forvandlet til vampyr, begynder at arbejde for Blade, der gør et ihærdigt stykke arbejde for at komme vampyrerne til livs.

Krista infiltrerer House of Chton og leverer løbende informationer til Blade. Blandt andet fortæller hun om et projekt, som Van Sciver arbejder på – Aurora-projektet – der skal gøre vampyrer immune overfor sølv, sollys og hvidløg.

tod 10 blade

Udover Blades opgør med vampyrerne, er der også i serien et internt opgør vampyrerne imellem, der tilhører forskellige klane,  forskellige huse. Hvert hus har et overhoved, en leder, der er af rent blod (født vampyr). Disse “pure bloods” ser med afsky ned på de vampyrer, der er blevet forvandlet ved bid – en sådan er f.eks. Marcus Van Sciver! Denne er træt af det dekadente hierarki og ønsker at komme det til livs – det er her, at Aurora-projektet kommer ind i billedet! Mere skal ikke afsløres her, hvis man selv ønsker at følge begivenhederne i de 13 episoder!

Som inkarneret vampyrfan mener jeg ikke, at serien er specielt seværdig. Således er man bedre tjent med, hvis man er fan af Blade, at undgå serien og den karikerede fremstilling af vampyrdræberen, som rapperen Kirk “Sticky” Jones aka Sticky Fingaz leverer. Man må i sin bedømmelse naturligvis tage i betragtning, at serien er ufuldstændig, men det afhjælper dog ikke, at plottet og især skuespillet bevæger sig faretruende i retning af det regulært dårlige.

Wesley Snipes spøger hele tiden i baggrunden, når man ser Blade gå amok mod de blodsugende bæster. Man kan simpelthen ikke forene sig med, at en anden skuespiller pludselig svinger sværdet – og så udgør en konstant bitter mine og en sammenbidt attitude i øvrigt ikke Blade…

Man kan også undre sig over, at manden bag serien –  David S. Goyer –  ikke har formået at strukturere et mere helstøbt univers, der er tro imod serien og figuren, da han netop er forfatteren, der står bag de tre film med Wesley Snipes. Ikke at disse er lige gode, men de er alle bedre end serien!

 

Blade: The Complete Series er ude på dvd fra SF-Film

Nye serieanmeldelser 9 - Blade



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.