Anmeldelse

imdb

W

alter Hills Bullet to the Head er en stiløvelse, en cadeau til 80’ernes hårdtpumpede actionfilm og en legeplads for Sylvester Stallone, der endnu en gang får lov til at gi’ den i rollen som lejemorder. Og så er den et yderst fornøjeligt bekendtskab, der underholder fra start til slut.

Når talen falder på action, så er Walter Hill en garvet herre med film som 48 Hrs. og Red Heat i bagagen. Det er Sylvester Stallone selvfølgelig også, der spiller hovedrollen som lejemorderen James Bonomo i Bullet to the Head, der er produceret af en anden garvet herre, nemlig Hills mangeårige samarbejdspartner og actionconnaisseur, Joel Silver.

Bullet to the Head - 1

Filmen, der bygger på Alexis Nolents grafiske roman Du Plomb Dans La Tete, er old school action af den iskolde og kronisk kyniske slags. Her er der ingen kære mor … kun øretæver, knyttede næver og bullets to the head! På et tidspunkt siger Stallones karakter I’m a people person, hvilket er ret interessant, da filmen i sin grundtone har en alvorlig slagside mod det misantropiske. Dette faktum slås ydermere fast, da en lejemorder (også Bonomo) ofte lever efter et asketisk kodeks. Her melder Bonomo da også kontant ud, at: I got some rules … no women, no children.

Vi befinder os i New Orleans, hvor lejemorderen James Bonomo har sin hjemmebane. Han er en sej hund, man ikke bider skeer med, og som stiller spørgsmål med næverne. Da Bonomos partner bliver likvideret af selvsamme bagmænd, der har hyret dem til at tage livet af en korrupt politimand med lidt for megen viden om ting, han ikke skal have viden om, træder Bonomo i karakter som en fæl hævner fra helvede, der serverer hævn med hævn på efter go’, gammeltestamentlig øje for øje, tand for tand-devise.  Sammen med betjent Kwon fra Washington D.C. (Sung Kang) arbejder de sig gennem alle de led af bad guys, der står bag mordet på Bonomos partner. Her får ikke mindst Christian Slaters karakter, rigmanden Marcus Baptiste, Bonomos kærlighed at føle.

Bullet to the Head - 4

Sylvester Stallone, der jo ikke er ubekendt med at gi’ den i rollen som lejemorder, undertegnedes favoritter er Luis Llosas The Specialist fra 1994 og Richard Donners Assassins fra 1995, hvor sidstnævnte i øvrigt er produceret af Joel Silver, gør stadig en god figur, og hans actionpersona er hverken rynket eller gangbesværet. Tværtimod, faktisk.

Der er flere herligheder og små perler gemt i Bullet to the Head, og en af de fineste er nok Walter Hills reference til sin egen actionklassiker Red Heat (1988) med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen som russisk betjent. En film, der i øvrigt kan mønstre noget så sjældent som en god titeloversættelse, nemlig En russer rydder op i Chicago.

Bullet to the Head - 5

På et tidspunkt opsøger Bonomo (Stallone) en person på en massageklinik, han skal likvidere. Bonomo er ikke er iført andet end boxershorts og et håndklæde svunget over nakken, da han træder ind i et næsten forladt lokale med swimmingpool, offer og massagepige. Her trækkes der en fin reference til en scene i Red Heat, hvor Schwarzenegger-karakteren Ivan Danko skaber røre i en russisk sauna … i øvrigt kun iført lændeklæde og bar røv! En scene, der huskes bedst for et iskoldt slagsmål mellem Arnold Schwarzenegger og den danske viking Sven-Ole Thorsen … samt en umådeligt hårdhudet Schwarzenegger, der ikke lader sig gå på af glødende kul.  

Bullet to the Head er en film af den slags, der henvender sig specifikt til alle dem, der er vokset op med  alle de herlige og fantastiske film, der udgør 80’ernes actionpanteon. Hvis man ikke har fidus til denne slags film, hvilket jo er synd og skam, vil man næppe finde Walter Hills hyldestfilm særligt underholdende.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Nordisk Film



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.