Anmeldelse

D

e fleste vil måske mene, at cowboys og aliens umuligt  kan gå godt i spænd. Ikke desto mindre fungerer Jon Favreaus filmatisering af Scott Mitchell Rosenbergs grafiske roman Cowboys & Aliens overbevisende godt … også selvom den taber pusten mod slutningen, hvor det store CGI-fyrværkeri overskygger skuespil og plot. Filmen er ude på dvd og Blu-ray fra Paramount Home Entertainment.

En mand vågner omtumlet i ørkenen. Han er såret, bløder og lider af hukommelsestab. Manden er Jake Lonergan (Daniel Craig), der hurtigt får ekspederet tre uhumske og utiltalende skalpejægere til det hinsides med brutal effektivitet. Ingen kære mor, blot handlekraft. Jake er, som efternavnet indikerer, en loner. Han er fåmælt og ingen ordekvilibrist, men taler i stedet et overbevisende sprog med sine næver. Et sprog, man ikke kan misforstå.

Da Jake ankommer til den lille by Absolution (et fint billede på det, han søger) bliver det starten på et alien-eventyr af Den Vilde Vest-slags. Lonergan ankommer til byen med en ikke helt pletfri sjæl. Han er efterlyst for en lang række forbrydelser, men er allerede så småt  begyndt at reformere sit forbryderiske jeg. Interessant er det da også, at den person, han først møder i byen, er præsten Meacham (Clancy Brown).

Cowboys and Aliens - 14

Hurtigt efter Lonergans ankomst angribes byen, der i øvrigt med kold hånd styres af kvægbaronen Woodrow Dolarhyde (Harrison Ford), af guldjagende aliens, der kidnapper et ikke ubetydeligt antal af byens indbyggere. Ford-karakterens efternavn (Dolarhyde) er også et fint billede på det, der driver ham: Penge og guld! Det viser sig da også, at Lonergan og Dollarhyde har et udestående, da førstnævnte har røvet en diligence med sidstnævntes guld.

Naturligvis skal de kidnappede bysbørn reddes fra de fæle aliens, så Dolarhyde, hvis søn også er blandt de forsvundne, smeder fluks og resolut en redningstrup sammen, der skal bringe dem tilbage. Sammen med Lonergan, en håndfuld af byens handlekraftige mænd, en enigmatisk kvinde og en dreng med ben i næsen, drager de på færd … en færd, der skal vise sig at forandre stive, forhærdede og ufleksible mandssind til bløde, storsindede og menneskevenlige ditto.

Det siger sig selv, at det hele flasker sig, at missionen lykkes. Det kræver denne type film. Det er nærmest et genrekendetegn. Dog må Lonergan, der jo er et pendant til præriens ensomme cowboy, til The Lone Ranger, acceptere, at hans status forbliver intakt og uforandret. Dog opnår han indsigt og en renset sjæl, hvilket også gør sig gældende for den i starten dybt usympatiske Dolarhyde. Det er i øvrigt befriende at opleve Harrison Ford i en rolle, der viser den mørke side af hans skuespiltalent. Det er man ikke vant til.

Cowboys and Aliens - 12

Filmen lægger smukt fra kaj, og holder et fint niveau den første halvanden time, men begynder herefter at synke langsomt. Den sidste time bliver ét langt opbud i effekt-fremvisning, og karaktertransformeringerne sker så hurtigt, at de også kommer til at fremstå utroværdige. Pludselig bliver Dolarhyde kureret for sin xenofobi, og evner nu at trykke næve med den indianerhøvding, han i splitsekundet før havde afskyet som pesten. Smukt, naturligvis, men også udført på en måde, der fremstå lidt for påklistret.

Amerikanerne spejler sig stadig i myten om Det Vilde Vesten, hvilket Jon Favreau med denne omfortolkning af den klassiske westernmyte ganske fint har vist. At kidnappe mennesker til mere eller mindre barbariske eksperimenter er et science fiction-faktum, og hvorfor skulle aliens ikke allerede have bedrevet deres uhyrligheder i 1800-tallets Amerika? Alt i alt er Cowboys & Aliens et fint og farverigt festfyrværkeri af en film, der dog med fordel kunne have nedtonet effekterne for at gøre plads til karaktererne. Det var noget, som det til UG lykkedes en film som Neil Blomkamps District 9 (2009) at gøre. En film, der i øvrigt i vid udstrækning problematiserede de samme ting, som Favreau gør det i sin.

Jeg vil i øvrigt afslutningsvis påpege, at det er et imponerende opbud af skuespillere, der er at finde i filmen. Ikke kun de åbenlyse trækplastre Daniel Craig og Harrison Ford, men også Clancy Brown, Sam Rockwell og Keith Carradine gør filmen seværdig. Især er det godt at se Clancy Brown i en stor produktion som denne, da han lige siden sin optræden som The Kurgan i Russell Mulcahys The Highlander (1986) har været en personlig favorit. Og så er Sam Rockwell en fantastisk talentfuld karakterskuespiller, der var med til at gøre science fiction-filmen Moon til én af 2009’s bedste film.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Paramount Home Entertainment



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.