Anmeldelse

E

n række af USA’s dygtigste computerhackere bliver systematisk likvideret af toptrænede terrorister. Hjernen bag likvideringerne af disse cyberspacenørder er forbrydergeniet Thomas Gabriel (Timothy Olyphant), der med kynisk nøjagtighed sætter sin nøje gennemtænkte plan i bevægelse. En plan, der kulminerer på selveste den amerikanske uafhængighedsdag, og som involverer et landsdækkende computernedbrud, der skaber kaos i den amerikanske infrastruktur. Den virtuelle terror har gjort sit indtog!

Den eneste hacker, der med nød og næppe slipper med livet i behold, er Matt Farrell (Justin Long). Til hans held er John McClane (Bruce Willis) mod sin vilje blevet pålagt opgaven at skulle eskortere ham til FBI’s hovedkvarter i Washington, hvor han skal afhøres i forbindelse med et hackerangreb på FBI’s computersystem. Dette redder hans liv! Terningerne er kastet, som man siger, og endnu en gang må McClane se sig involveret i kampen mod skrupelløse terrorister og en superskurk, der godtager alle midler i kampen om økonomisk berigelse. Men Thomas Gabriel har gjort regning uden vært, og som alle fans af Die Hard-serien ved, så skal man ikke bide skeer med stålmanden John McClane!

Die Hard 4 (1)

Die Hard – en moderne genreklassiker

Det er nitten år siden, at Bruce Willis første gang trådte i karakter som den hårdhudede, hårdtslående og hårdtprøvede politibetjent John McClane i John McTiernans genreklassiker Die Hard fra 1988. Efterfølgende kom Renny Harlins Die Hard 2 i 1990, John McTiernans Die Hard: With a Vengeance i 1995, der af uanede årsager fik den lidet populære danske titel Die Hard: Mega Hard, og nu tilføjer den unge instruktør Len Wiseman altså endnu et kapitel til fortællingen om John McClane og dennes evindelige roden sig ud i uoverskuelige terrorscenarier med Die Hard 4.0.

Selvom Len Wiseman er en relativt uerfaren instruktør, der forinden Die Hard 4.0 blot havde instrueret de to vampyr/varulvefilm Underworld (2003) og Underworld: Evolution (2006), så klarer han tjansen ganske godt, og filmen fremstår som et klokkerent actionbrag af et drengerøvseventyr, hvor adrenalinen fra første sekund pumpes hurtigt ud i kroppen. Da Die Hard blev lanceret i 1988, lød et af filmens mange slogans, at: It will blow you through the back wall of the theater! – det samme slogan kan uproblematisk anvendes om Die Hard 4.0!

Die Hard 4 (2)

Filmen er et uforfalsket, hyperaktivt voldseventyr, hvor en dynamisk fotografering og en hurtig klipning forlener filmen med en hastighed og intensitet, der stort set ikke neddrosles i de 123 minutter, den varer. Dette – samt ikke mindst en veloplagt Bruce Willis i hopla – er med til at gøre Die Hard 4.0 til en seværdig efterfølger til de tre tidligere film i serien.

Når gamle mænd går amok

På trods af, at Bruce Willis har rundet de 52 år, og han ikke længere hører til blandt de yngste, sporer man dog hverken metaltræthed eller knogleskørhed hos det amerikanske actionikon – her er der ikke dømt krykker og rollator. Om end der på ganske morsom vis spilles på hans alder, så træder han uproblematisk i karakter som John McClane. Bl.a. siger han om sig selv, at: I’m to old to be jumping out of cars, hvilket samtidig er et fint cadeau til Dødbringende våben fra 1987, hvor mantraet for Danny Glovers karakter lyder, at: I’m to old for this shit! Selv Thomas Gabriel gør opmærksom på, at McClane er outdated, da han lakonisk, men ikke umorsomt konstaterer, at: You are a Timex watch in a digital age … så er det ligesom sat på plads!

Die Hard 4 (3)

Men selvom Bruce Willis muligvis nok tager førstepladsen rent aldersmæssigt, så betyder det ikke, at hans karakter tilgodeses ud fra devisen, at man skal passe på “de ældre” … tværtimod og langt fra! Han springer ud af biler i høj fart, kører en bil direkte ind i en helikopter, kravler rundt på vingerne af et flyvende kampfly (hvem sagde Livsfarlig løgn?) og bliver i øvrigt som i de tidligere film slået alvorligt og gudsjammerligt til blods. Sådan kender vil trods alt John McClane bedst!

Filmen er også præget af den typiske Bruce Willis-humor, som vi er så fortrolige med fra de tidligere film i serien. En humor, der går fint i spænd med de mere alvorlige sekvenser, men som aldrig får overtaget. Humoren opleves ikke mindst i de dynamiske ordvekslinger mellem McClane og Farrell, hvor Farrell bl.a. på et tidspunkt forundret konstaterer, at: You just killed a helicopter with a car, hvortil McClane tørt bemærker, at: I was out of bullets! Denne humor har bl.a. foranlediget den danske filmforsker Rikke Schubart til at døbe Bruce Willis “den hvide joker” … en ret passende betegnelse, må man konstatere.

Die Hard 4 (5)

Superskurke

Det er Timothy Olyphant, der i skikkelse af Thomas Gabriel, er blevet sat til at løfte arven fra så navnkundige skurke som de to Grubers og Col. Stuart – og det klarer han glimrende. Han spiller rollen med kynisk overskud og et blik, der kan dræbe. Han er i sandhed en værdig arvtager til Hans og Simon Grubers skurkepersonager. Olyphant tilfører rollen en djævelsk stoiskhed, der gør ham til en overbevisende badguy! Man kan forestille sig, at hans rolle som Seth Bullock i HBO’s westernserie Deadwood kan have haft betydning for, at han fik rollen. Han evner at spille den fåmælte og sammenbidte type til UG!

Filmens force er klart dens gedigne actionsekvenser, der kan få selv den mest rå og actionforhærdede drengerøv ud på kanten af stolesædet – det er virkelig højoktan, der er sprøjtet i filmen. Ydermere bør det dynamiske sammenspil mellem Bruce Willis og Justin Long fremhæves som en positiv faktor ved filmen. Der er tale om et makkerpar, der går fint i spænd, og man fornemmer, at man har ønsket at give denne film noget af den humor, som kendetegnede den tredje film i serien – dog uden helt at nå op på samme niveau, hvilket (vil nogle mene) kun er godt.

Die Hard 4 (6)

Filmen skæmmes i øvrigt af en række plothuller, der muligvis ikke som sådan gør den ringere, men i hvert fald heller ikke bedre. Hvorfor får hackeren Warlock (Kevin Smith) eksempelvis lov til at leve, når de andre skal likvideres? Han er jo, som det viser sig, ret så kendt af Thomas Gabriel. Hvordan kan den ellers af flyveskræk lidende John McClane pludselig håndtere en helikopter? Og hvordan (og hvornår) har terroristerne fået placeret sprængladningerne på hackernes computere? Ikke store ting, men alligevel ting, der kunne have været forklaret bedre, når man tager filmens betragtelige 123 minutter i betragtning.

Men alt i alt et fornøjeligt gensyn med John McClane og i øvrigt den pt. bedste film fra Len Wisemans hånd! Så hvis man er til en omgang uproblematisk og løssluppen action med en oplagt Bruce Willis, så er Die Hard 4.0 helt sikkert ikke den værste film, man kan bruge sin tid på.

Blandt ekstramaterialet må især fremhæves featuren Fox movie channel presents “Fox Legacy”, der er et interessant cadeau til Die Hard-serien og Bruce Willis, samt featuren Yippee-ki-yay mother f*****!, hvor Bruce Willis taler med Kevin Smith om de fire film og historierne bag dem. I den lidt mere løsslupne ende af ekstramaterialet finder man bl.a. “gag reels” – sjove fraklip – der er med til at vise en lidt mere blid og “legesyg” (ja, legesyg!!) side af Willis’ ellers så hårde og rå machoattitude. Ekstramaterialet får Two Thumbs Up herfra!

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra SF-Film / 20th. Century Fox



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.