Anmeldelse

D

et er den lille, bevingede Amor, der spiller på tangenterne i Fantastic 4: Rise of the Silver Surfer, hvor Reed Richards og Sue Storm skal smedes sammen i ægteskabets hellige lænker. En proces, der gang på gang er blevet forsinket, da man som selvbestaltede superhelte ikke kan hvile på laurbærrene, og verdensborgernes sikkerhed jo altid kommer før personlig lykke og familieidyl!

Denne gang er det selve jordens eksistens, der trues, da Galactus (filmens antikorporlige og noget flygtige superskurk) har udset sig jorden som sit næste måltid – et passende (og kvælende moralsk) tema i en tid, hvor den globale miljøsituation fordrer alles interesse!

galleri2-fantastic-four-rise-of-the-silver-surfer

I forvejen sender Galactus den sølvfarvede surfer, der bebuder et forstående armageddon, der ikke kun vil gøre en ende på menneskeheden, men også på planten jorden. Så det forestående bryllup mellem turtelduerne må naturligvis udskydes, da en sulten og intergalaktisk planetfortærer har absolut forrang – det siger sig selv!

Filmens præmis er stort set, som vi kender den fra den første. Reed og Sue er forelskede, Ben og Johnny skændes og Dr. Doom er den kløe, der ikke vil forsvinde! Dette spædes så op med en ny karakter og en dødsensalvorlig situation, der kun kan ordnes af de fire kværulerende elementer i et fornuftsbetonet samarbejde – hvilket viser sig at være lettere sagt end gjort.

galleri6-fantastic-four-rise-of-the-silver-surfer

Jeg har det med denne film, som nogle har det med Ang Lees Hulk: Den har ingen eksistensberettigelse what … so … ever! Plottet er tyndere end tyndt – det er vandgrød uden grød – og instruktionen er så effektbaseret, at karaktererne drukner i ligegyldige dialoger og meant to be funny one liners! Man undres over, hvorledes Mark “Twin Peaks” Frost kan skrive et så bundråddent og ligegyldigt manuskript, der samtidig er instrueret af en mand, der hedder Story til efternavn? Ikke just et navn, han lever op til med denne film!

Marvel-filmatiseringer er i høj kurs! X-Men, Elektra, Daredevil, The Punisher, Spider-Man, Hulk, Blade og den kommende Iron Man viser tydeligt, at folk vil have helte – superhelte! Men hvor film som f.eks. X-Men og Spider-Man formår at levere en samlet pakke af godt skuespil, plot, instruktion og effekter, da kuldsejler Fantastic 4 i en sump af elendighed, der muligvis nok kan underholde den effektgale teenager, men som ikke evner at tilføre universet troværdige endsige interessante karakterer!

galleri5-fantastic-four-rise-of-the-silver-surfer

End ikke skurken – den metroseksuelle Dr. Doom – evner at give den i rollen som en bare nogenlunde overbevisende bad guy. Han er den menneskelige ækvivalent på en pandekage – flad, flad, flad og flad!

Hele projektet lugter af hurtig kapital, og der er intet, ja absolut intet, der er fantastisk ved Fantastic 4: Rise of the Silver Surfer! Hvis jeg dog skal fremhæve to positive ting ved filmen, så må den første være Stan Lees ret morsomme cameorolle og den anden Laurence Fishburne, der er stemmen bag The Silver Surfer. Begge relativt ligegyldige og minimale områder ved filmen, der blot er med til at understrege, at den i bund og grund er en solid stinker!

Fantastic 4: Rise of the Silver Surfer er en veritabel tidskvæler, der snegler sig af sted i et tempo, der ikke klæder en film, der blandt andet sælger sig selv på action! For hvor fanden er dén blevet af?

 

Filmen er ude på dvd fra SF-Film

Fantastic Four - rise of the silver surfer - dvd



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.