Anmeldelse

imdb

M

ed fare for at lyde som en ridset LP, så er tiden domineret af genfortolkninger, reboots og udvidelser af allerede eksisterende filmuniverser. Inden for det kreative tomrum, som trenden kan ses som, findes der heldigvis stadig film, hvor en genfortolkning giver mening og fortjener ros. Sådan en film er Mad Max: Fury Road, der til dels bygger videre på den arv, Mel Gibson startede for 36 år siden som indehaveren af titelrollen i den fine lavbudgetfilm Mad Max (1979).

Gibson fortsatte som Max i en ujævn trilogi, hvor anden film Mad Max 2 – The Road Warrior (1981) er den absolut mest seværdige; for med Mad Max Beyond Thunderdome (1985), der til tider er en parodi på de to første film, bliver trilogien afrundet utilfredsstillende.

mad_max_galleri11

Her, 30 år efter sidste film, tager instruktøren George Miller fat i sit univers igen, og det er vel nok også derfor fjerde film om Mad Max ikke blot er endnu en kønsløs genfortolkning. Se Total Recall (2012) for et skoleeksempel på en flot, men tam genindspilning. Manuskriptet, hvor kræfterne ikke just er blevet brugt på dialogen, er også forfattet af George Miller i samarbejde med debutanterne Brendan McCarthy og Nick Lathouris. Heldigvis har Miller valgt ikke at falde i samme fælde som fx den skuffende Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull (2008), og han har valgt en ny skuespiller i stedet for Mel Gibson på 59 år, der er en urealistisk høj alder for et menneske i en postapokalyptisk verden. I stedet spiller Tom Hardy rollen som Max Rockatansky.  

Mad Max: Fury Road går lige på og hårdt i et mareridt af ørken og ressourceknaphed, og filmen stiller det samme spørgsmål som de bedste zombiefilm gør: Hvad sker der, når vi mister vores menneskelighed? Filmens postapokalyptiske verden bebos af krøblinger, både mentalt og fysisk, der ynder at iklæde sig tøj inspireret af sadomasochisme og steampunk. Størstedelen af befolkningen tilhører enten den ene eller anden klan, der mest af alt minder om vanvittige sekter med hver sin karismatiske leder. Den mest markante er krigsherren Immortan Joe, der er blevet iført Tina Turners hår fra den tredje film og en grum inhalator med påmonteret hestegrin. Karakteren spilles i øvrigt af Hugh Keays-Byrne, der havde rollen som Toecutter i originalen. Immortan Joe har en stor flok af disciple, som Nosferatu kunne have haft under sine vinger; deres skaldede og blege udseende er et resultat af radioaktiv stråling.

mad_max_galleri3

Filmens plot er enkelt og ligetil, og vejen fra a til b er fokuspunktet, der skal bringe os til destinationen. Enkelheden bliver dog fortalt via en kronisk fornemmelse af krise: En permanent undtagelsestilstand om man vil. Her viser Miller galskaben igennem visse scener, hvor manisk kameraarbejde bidrager til den gennemgribende følelse af desperation.

Den visuelle side af Mad Max: Fury Road kan ikke roses nok. Millers brutale og fantastiske æstetik er helt igennem besnærende, og brugen af CGI er holdt til et absolut minimum. Det kan ses og mærkes i scener, der kan tage pusten fra de fleste.

mad_max_galleri1

I lighed med benzin, olie og krudt i filmens univers, er det sparsomt med dialogen, og Tom Hardy har da også kun tyve replikker. Han har ikke Mel Gibsons ikoniske status som den desillusionerede mand, der ikke har mere at tabe. Hardys karakter er en desperat overlever, og det fungerer også i universet. Det talte ord tilsidesættes efter en devise, Ernest Hemingway kan siges at arbejde ud fra: Show, don’t tell. Det vil sige, i stedet for at tale, hænger filmens karakter langs en lastbil i fart midt i en udveksling af skud, flammer og spyd for at vise publikum noget om dem.

Over for sig og ved sin side, har Hardy Chalize Theron som Imperator Furiosa, en karseklippet actionkvinde med protese. Theron stjæler ofte billedet, og hun er derfor en mere interessant karakter end Hardys hovedrolle. Værd at nævne er også Nicholas Hoult som Nux, en skabning loyal overfor Immortan Joe, hvis læber er ligeså ødelagte som hans sind.

Mad Max: Fury Road er en bizar, stærkt underholdende og foruroligende visuel actionfilm, hvis styrke ligger i enkeltheden.

 
Biografanmeldelse

MM-Main-Poster

This slideshow requires JavaScript.



Om skribenten

Peter Madsen
Som anmelder er jeg motiveret af at skrive, at formidle. Mest af alt fordi, jeg ikke kan lade være - hverken med at skrive eller at holde af film, tv-serier, litteratur og musik. Som anmelder tilstræber jeg at gøre læseren klogere ved at argumentere sagligt i en ellers ret subjektiv genre. Om en eller begge ambitioner bliver indfriet, overlader jeg til læseren at vurdere. Favoritgenrerne på film er sci-fi, action, fantasy og superhelte. Forfattere som jeg holder meget af er Philip K. Dick, Erich Maria Remarque og Haruki Murakami. Bøger som 1984 og Brave New World kan jeg blive ved med at genlæse.