Anmeldelse

imdb

J

eg havde fornøjelsen af Nicole Holofceners dramakomedie Friends With Money (2006) i går aftes. Når jeg skriver fornøjelse, så skal det tages med et gran salt. Den var ikke dårlig, men den var heller ikke udpræget god. Skuespillet fejlede intet, castet var også interessant (alene Frances McDormands tilstedeværelse gør jo, at filmen bliver seværdig) men noget hang ikke sammen optimalt. Og da filmen byder på én af de mest abrupte og sammenhængsløse slutninger i mands minde, så stod jeg af. For sent, desværre.

Friends with Money (2)

Olivia (Jennifer Aniston) har det hårdt. Ingen mand, ingen kæreste, intet job (af interesse) og ingen penge. Hun er et håbløst tilfælde, føler hun selv, og tingene gøres ikke bedre af, at alle hendes venner er veletablerede ægtepar, der økonomisk hører til i den bedre ende af indtægtsskalaen. Det betyder dog ikke, at hun plages af mindreværdskomplekser – langtfra, endog. Hun knokler med at gøre rent i andre folks – rige folks – hjem, hvor hun, når stunden byder sig, benytter sig af fruen i husets dildo eller nakker en dyr ansigtscreme, som hun ikke selv har råd til. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, lyder devisen.

Filmen bliver aldrig interessant. Den forbliver på det uforløste plan, hvor problemerne ganske rigtigt introduceres, men aldrig forsøges indlemmet (eller løst) på en måde, hvor det bliver vedkommende. De veletablerede ægtepar er så veletablerede, at de ikke længere interesserer sig for hinanden. Der er hele tiden anslag, der aldrig følges til dørs. Og slutningen er så bekvemt og fantasiløst påklistret, at man glæder sig over, at farcen blot varer 84 minutter. Askepot får naturligvis sin rige – om end overvægtige og lettere usoignerede – prins, der kan give hende et materielt liv og en status, der gør hende ligeværdig med de håbløst hule veninder.

 

Filmen er ude på dvd fra SF-Film

Friends With Money - dvd



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.