Anmeldelse

H

vis man synes, at Hostel-filmene (2005, 2007, 2011) er modbydelige, så tager man fejl. Hvis man synes, at Saw-filmene (2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010) er forfærdelige, så tager man fejl. Hvis man virkelig – VIRKELIG! – vil skræmmes, forfærdes, chokeres og væmmes, så skal man se den franske torturfilm Frontier(s) (2007), der på alle mulige og umulige måder kryber ubehageligt ind under huden.

Xavier Gens – instruktøren bag den alt andet end gode computerspilsfilmatisering Hitman (2007) – har med Frontier(s) skabt et torturorgie af en film, der uden at helme besøger grænselandet for visuelle modbydeligheder, familieperversiteter og grusomme nazi-eksperimenter. Man skal iklæde sig hård hud, når man sætter til rette i sofaen med denne alt andet end behagelige film.

Frontier(s) - 3

Uforvarende ender en gruppe utilpassede, kriminelle unge, der flygter fra folkeoprør og optøjer i Paris, i kløerne på en flok depraverede neonazister, der langt ude på landet har slået sig ned på et gammelt motel. Her tager de – afsondret fra alt og alle – livet af sagesløse. Her slagter de mennesker som svin. Her voldtager de. Her torturerer de. Her forsøger de at skabe en ny, arisk race.

Xavier Gens har skabt et ekstremt og moderne pendant til den forskruede kannibalfamilie i Tobe Hoopers stilskabende The Texas Chain Saw Massacre (1974). Frontier(s) er en film af den slags, man bedst holder sig fra, hvis man ikke bryder sig om at se mennesker, der hænges til slagtning, får klippet deres akilleshæl over, bliver gasset, får bidt halspulsåren over eller andre grafiske ubehageligheder af lignende slags.

Frontier(s) - 1

Filmen – der hører til i genren new french extremity – placerer sig blandt ekstremer som Irréversible (2002), À l’intérieur (2007) og Martyrs (2008). Jeg har tidligere skrevet om À l’intérieur (Inside), der er mindst lige så grænseoverskridende som Frontier(s) … det er film, man ikke glemmer!

Ligeledes kan man på Hollywoodbloggen finde et indlæg af Rikke Schubart, der beskæftiger sig med ny fransk horror – i særdeleshed Pascal Laugiers Martyrs: Fransk horror er ekstrem.

Filmen er ude på dvd fra Midget Entertainment

Frontier(s) (2)



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.