Anmeldelse

P

eter Webbers Hannibal Rising (2007) er uden tvivl den mindst interessante film i serien om kannibalen Hannibal Lecter.

Hannibal Lecter er indiskutabelt mest interessant, når han portrætteres af Anthony Hopkins. Jeg glemmer sent, da jeg første gang så den distingverede brite krybe i psykopatham i Jonathan Demmes übergeniale mesterværk The Silence of the Lambs. En gåsehudsfremkaldende præstation af de filmhistoriske, der endnu dagen i dag (alene ved tanken) kan få hårene i nakken til at rejse sig af skræk og fryd.

Hannibal Rising - 2 (2)

Thomas Harris, der denne gang ikke blot har skrevet romanen, men også filmens manuskript, går desværre for vidt i sit forsøg på at forlene stakkels Lecter med en fortid. Når man skræller det uudgrundelige væk, når man fjerner mystikken og forsøger at psykologisere, så står man tilbage med en dybt uinteressant seriemorder, der (som altid) blot er et produkt af sine barndomstraumer.

At man ikke, som en anden foiegrasgås, bliver tvangsfodret med logiske forklaringer og ræsonnementer på, hvorfor, hvordan og hvornår en seriemorder får lagt kimen til sin ustabile mentalitet er alfa og omega for filmens intensitet og graden af suspense. Således læner Hannibal Rising sig da også mere op ad dramaet som genre end tilfældet har været med nogle af de foregående film i serien om den elegante kannibal.

Hannibal Rising - 5

Filmen er primært orkestreret som et langt hævntogt, der skal dulme det umenneskelige had, der svulmer i Hannibal Lecters bryst. Men lad os skære ind til benet og se, hvorfor Hannibal blev, som Hannibal blev.

Scenen er anden verdenskrig, og udåden, der blottede dyret i Hannibal Lecter, blev forøvet mod lillesøsteren Mischa. Den lille, sygelige pige blev offer for om ikke krigen i bogstavelig forstand, så dog for dens brutale og hjerteløse udøvere, en gruppe lejesoldater, der ganske brutalt tog livet af hende.

Hannibal Rising - 4

For sagen er nemlig den – i al sin perverse og psykologisk forklarende enkelthed – at Mischa falder som offer for en flok sultne, russiske soldater, der ikke blot tilbereder og fortærer pigen selv, men som også serverer suppe kogt på hendes spæde krop til en intetanende Lecter.

Således lægges kimen til Lecters kannibalisme ved, at  han konsumerer suppe tilberedt på sin egen søster. At en sådan dåd kræver et mentalt offer – og fordrer livslang anger – er nærmest selvskrevet. Det er soningen af denne ufrivillige fortæringsakt, det er hævnen over søsterens mordere, der driver Lecter fremad i en ganske uinteressant jagt på de skyldige medkannibaler.

Hannibal Rising - 2

Filmen, der er relativt lang (stive to timer varer udflugten), formår ikke at skabe en interessant sammenhæng mellem fortidens bestialske hændelse og et forsøg på i nutiden at sone selvsamme, og filmens primære lyspunkt (franske Gaspard Ulliel i rollen som den vordende seriemorder) magter ikke ene mand at løfte et narrativt fortænkt projekt i at kuldsejle – desværre!

Så selvom filmens to timer byder på sporadisk underholdning, hvor især spidsfindige aflivningsmetoder gør sig bemærkede, så løfter filmen sig desværre ikke over middel. Og slutningen – der mildest talt virker uovervejet – er ydermere med til at efterlade en ekstra bitter smag i ens mund. Sådan skal man ikke huske Hannibal Lecter! Se The Silence of the Lambs i stedet – så er man sikret gedigen kvalitet.

 

Filmen er ude på dvd og Blu-ray fra Nordisk Film

hannibal_rising_xlg



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.