Anmeldelse

imdb

P

å dvd’ens cover til svenske Jonas Åkerlunds thriller Horsemen står der, at filmen er en horrorthriller i stil med Se7en og Ondskabens øjne. Lad mig slå fast, at filmen ikke er i stil med disse to. Det er den langt fra. Jeg kan godt se, hvorfor man markedsføringsmæssigt vælger at mænge sig med film som Se7en og Ondskabens øjne – to af nyere tids største psykopatmesterværker – men Horsemen når altså ikke David Finchers og Jonathan Demmes film til sokkeholderne. Det eneste, de har tilfælles, er genren … og det siger jo intet om filmens kvalitet.

Fire psykopater er på fri fod. De slår ihjel, som det så ofte er set før, med inspiration hentet fra Bibelen. De er Apokalypsens Fire Ryttere – som beskrevet i Johannes Åbenbaring – der har i sinde at tage livet af fire mennesker. Taglinen lyder da også, Four Victims. Four Painful Secrets. Dette forsøger enke- og politimanden Aidan Breslin (spillet af en hårdhudet og aldrende Dennis Quaid) at forhindre. Efter konens død, som vi intet hører om, drukner han sig i arbejde og glemmer sine børn. Det får konsekvenser, erfarer vi.

horsemen-trailer-2

Det er altid en fornøjelse at se Dennis Quaid. Han er en Hollywood-ronkedor, der desværre ofte medvirker i film, man ikke gider se mere end én gang. Sådan er det med Horsemen, der har nogle gode anslag, der dog aldrig følges til dørs, en sporadisk interessant (og flot) visuel billedside, der dog hurtigt toner ud, og en slutning så håbløst gennemskuelig (og det ligger genren jo ikke op til, at en sådan skal være) at man ærgrer sig over, at man ikke valgte at gense en af de to nyklassikere, filmen så flot sammenligner sig med. Rid udenom Åkerlunds Horsemen!

 

Filmen er ude på dvd fra Nordisk Film

horsemen_ver3_xlg



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.