Anmeldelse

imdb

D

et sker yderst sjældent, at dansk tv sender en film, jeg gider at se. Undtagelsen er dog DR2, der har vist et udsøgt talent i hjemkøb af interessante film. Det er i dag den eneste af vore kanaler, der kan levere et kvalitativt modspil til TV2 og DR, der efterhånden til forveksling minder om hinanden, når talen falder på indkøb af film.

I går sendte DR2 House of Sand and Fog fra 2003, som er den ukrainske instruktør Vadim Perelmans debut – og hvilken debut! Det er fortællingen om to skæbner, der bliver viklet ind i hinanden samt konsekvenserne af de handlinger, de foretager sig. Det er en modbydeligt fortræffelig film og en forfærdelig skildring af, hvad der sker, når mennesker går galt af hinanden. Det er en tårefremkaldende og smuk film, der med Jennifer Connelly og Ben Kingsley i de ledende roller leverer eminente præstationer. Kingsley blev i øvrigt nomineret til en Oscar for sin rolle.

House of sand ang Fog

Afslutningsvis kan jeg nævne, at Vadim Perlmans næste projekt er genindspilningen af Tobe Hoopers horror-klassiker Poltergeist, der er sat til at få premiere i 2010.

 

Filmen er ude på dvd fra SF-Film

12 - House of Sand and Fog



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.