Anmeldelse

D

et hænder i ny og næ, at man uforvarende støder frontalt ind i en film, der er så vederstyggeligt amatøragtig, at hvert et sekund er en pinsel at gennemleve. En sådan film er Uwe Bolls grandiose fadæse In the Name of King, der tyvstjæler over to timer af ens liv.

In the Name of the King fortæller historien om Farmer (han er opkaldt efter sit erhverv), der på heroisk og bedste kampsports vis – efter at have mistet sin søn og fået kidnappet sin kone – slagter sig vej gennem en mægtig hær af såkaldte Krugs, der styres af den fæle troldmand, Gallian. Denne (troldmanden Gallian) har allieret sig med nevøen til den folkekære Kong Konreid, der senere med bue og pil tager livet af sin onkel for selv at iføre sig kongekåbe og krone. Dog har han gjort regning uden vært da det viser sig, at Farmer er kongens forsvundne søn, der nu kan indtræde som den rette tronarving. Det var så en spoiler, but what the hell…

Hvis blot filmen var lige så hurtigt overstået som ovenstående resume, så ville man ikke efterfølgende føle et udpræget behov for at få renset hukommelsen for denne filmiske elendighed, der af uvisse årsager rent faktisk har nogle ganske habile skuespillere på rollelisten. Skuespillere, der dog ikke formår at stille noget som helst interessant op med det håbløse manuskript, der til randen er fyldt med kliché- og patostunge dialoger og monologer.

In the Name of the King - 1

Man græmmer sig hele vejen gennem dette eventyrligt evnesvage eventyr, der mestendels består af grimt koreograferede og alt, alt for lange kampscener. Ray Liotta falder håbløst igennem som den onde troldmand, og John Rhys-Davies (denne ellers så talentfulde, britiske skuespiller) formår ikke at bibringe Uwe Bolls makværk noget som helst interessant. Ligeledes er Burt Reynolds (i rollen som Kong Konreid) et af filmhistoriens bedste eksempler på en fejlcasting.

Filmen er kompromisløst dårlig på alle fronter. En usammenhængende instruktion, et tåkrummende plot, et elendigt skrevet manuskript, en amatøragtig kostumering, en dilettantisk makeup, en musik helt blottet for nerve og opfindsomhed samt det faktum, at skuespillet, koreografien i kampscenerne og at filmen er en uorganiseret idéløs kopi af The Lord of the Rings gør denne film til en af årets (hvis ikke årtiets) ringeste.

Det tilrådes, at man holder sig væk fra denne mageløst elendige film.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Sandrew Metronome



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.