Anmeldelse

imdb

D

en lidende, melankolske kunstner er blevet portrætteret så mange gange på film, via tv-serier, i romaner, digte og sange, at den karakter efterhånden ikke er andet end en parodi. Vor kunstnerhelt(-inde) skal gå så grueligt meget igennem, før verden får øje på dennes sande kvaliteter. Men hvordan er det egentligt at have en så dybfølt passion for sit kunstneriske virke, at man nægter at gå på kompromis? Tvinges man til at give køb på sin integritet i den virkelige verden, hvor pragmatisme er den sande kunstart, eller går man til grunde med æren i behold, kværnet af industriens grådige tandhjul?

Det har Coen-brødrene, Joel og Ethan, skrevet og lavet en film om. Eller har de? For der er ingen nemme svar, selv hvis man stiller de rigtige spørgsmål, når man ser Inside Llewyn Davis. Fra start til slut hvirvles man ind i hovedpersonen Llewyn Davis’ liv i 1961 som en hårdtprøvet folksinger (ej at forveksle med folkesanger). Nok er titelrollen Davis helt og aldeles fiktiv når man følger ham rundt i Greenwich Village, men han er inspireret af en virkelig musiker, Dave Van Ronk. Med sin guitar på ryggen, forsøger Davis at skabe sig en karriere i tiden før Bob Dylan.

InsideLlewynDavis-2013-7

Den altdominerende hovedrolle spilles af Oscar Isaac; en skuespiller, der som Prins John spillede over for Russel Crowe i den stort anlagte, men forglemmelige Robin Hood fra 2010. Isaac kan desuden opleves som X-Wing-pilot, Poe Dameron i den kommende syvende episode af Star Wars: The Force Awakens (2015). Som man kender Coen-brødrenes hovedroller, er Llewyn Davis ikke umiddelbart den mest medgørlige. Over for sig har Isaac den glimrende Carey Mulligan, en overbevisende Justin Timberlake og naturligvis, fristes man til at sige, også John Goodman. Med nærværende film har Goodman været med i seks film instrueret af Coen-brødrene; blandt andet som Walter Sobchak i The Big Lebowski (1998). 

Inside-Llewyn-Davis

Det er måske for åbenlyst at bruge bogstaver og ord på det, men musikken spiller en uhyre central rolle i Inside Llewyn Davis. For udover at følge nævnte sanger, danner musikken en stemningsfuld ramme og et nærmest hypnotisk akkompagnement til de flotte billeder. Der er ikke malet med kraftige farver, men med en drømmeagtig pensel når musikken – i øvrigt sunget på imponerende vis af Oscar Isaac selv – f.eks. spilles under en sekvens på et tog. Den lidende kunstner har sjældent været så nærværende, trods hovedpersonens menneskelighed og fejl, der er indlejret i den tilstand.

Filmen bør nydes for de fine skuespilpræstationer, den flotte billedside og ikke mindst for musikkens skyld. På nogle måder er Inside Llewyn Davis ikke en film for alle; den balancerer mellem det melankolske og håbefulde, men på andre måder er det et rigtig skønt og afdæmpet modstykke til de mere højrøstede og kulørte film. Den sidstnævnte type film vil jeg ikke undvære, ligesom jeg ikke ville have undværet Inside Llewyn Davis og den måde, den behandler filmmediet på. Det er en film, der skal have tid og plads.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Midget Entertainment

INSIDE-LLEWYN-DAVIS-POSTER



Om skribenten

Peter Madsen
Som anmelder er jeg motiveret af at skrive, at formidle. Mest af alt fordi, jeg ikke kan lade være - hverken med at skrive eller at holde af film, tv-serier, litteratur og musik. Som anmelder tilstræber jeg at gøre læseren klogere ved at argumentere sagligt i en ellers ret subjektiv genre. Om en eller begge ambitioner bliver indfriet, overlader jeg til læseren at vurdere. Favoritgenrerne på film er sci-fi, action, fantasy og superhelte. Forfattere som jeg holder meget af er Philip K. Dick, Erich Maria Remarque og Haruki Murakami. Bøger som 1984 og Brave New World kan jeg blive ved med at genlæse.