Anmeldelse

T

his Summer: Heroes Aren’t Born, They’re Built.

Jon Favreaus Iron Man er en suveræn fortolkning af Stan Lees klassiske Marvel-helt, der holder én klinet til sofaen fra start til slut.

Tony Stark (Robert Downey Jr.) lever det søde liv med smukke kvinder, hurtige biler og milliarder på kontoen. Milliarder, der er tjent ved at udvikle våben, der sælges til højestbydende – også terrorister, viser det sig. Ved en salgsdemonstration for det amerikanske militær i Afghanistan går tingene desværre grueligt galt, da militærkonvojen – der eskorterer Tony Stark – ender i et bagholdsangreb. Soldaterne mister livet, og Tony Stark kidnappes af terroristerne, der vil have ham til at udvikle et ultraeffektivt missil til dem. Dog har terroristerne ikke kalkuleret med, at Tony Stark er lidt af et geni – så inden de får set sig om, er det Iron Man, de skal bide skeer med.

Stark bliver bevidst om, at han ikke længere kan drive sit firma med en playboys nonchalante attitude. Efter ved selvsyn at have konstateret, at en ikke ubetydelig mængde af de våben, Stark Industries producerer, er endt i terroristers klør, kommer der andre boller på suppen. Han har – efter sit ufrivillige fangenskabsophold i nogle afghanske klippehuler – nemlig udviklet en morale der gør, at han nu kæmper på de svages side – eller Iron Man gør. Dette er ikke just noget, der gør sig godt hos partneren og mentoren Obadiah Stane (Jeff Bridges), der (viser det sig) er lidt af en snog.

Iron Man-4

Allerede tidligt i filmen gøres det symbolsk klart, at Obadiah Stane lider af monumentalt storhedsvanvid. Dette er naturligvis et vink med en vognstang om, at han er en person, man skal tage sig i agt for – og det til trods for, at han tog sig af lille Tony, da dennes forældre omkom i et tragisk biluheld.

Stan Lee så Tony Stark som lidt af en playboy a la Howard Hughes, da han i 1963 skabte karakteren. Hughes var opfinder, eventyrer, milliardær og kvindebedårer – alt sammen træk, man genfinder hos Tony Stark aka Iron Man. Som det er tilfældet i det fleste andre Marvel-filmatiseringer, så optræder Stan Lee også i en cameorolle i Iron Man. En cameorolle som Howard Hughes.

Der er en masse interessante lighedspunkter imellem Marvels Iron Man (skabt 1963) og DC-Comics Batman (skabt 1939). Både Tony Stark (Iron Man) og Bruce Wayne (Batman) har mistet deres forældre under tragiske omstændigheder – Howard og Maria Stark døde i et biluheld og Thomas og Martha Wayne under et røveri. De er begge playboys, rigmænd og eventyrere, der har arvet succesrige firmaer (Stark Industries og Wayne Enterprises) fra deres afdøde forældre. Firmaer, hvis kontrol blev varetaget af skurkagtige personer, indtil Stark/Wayne blev gamle nok til at overtage kontrollen med dem selv. Ligeledes har begge helte – både Stark og Wayne er alm. mennesker, så de er ikke superhelte – en sekretær/butler (Pepper Potts og Alfred Pennyworth), der fungerer som støtter for de hårdtprøvede mænd.

Iron Man-8

Der er for alvor gang i superheltemaskineriet, og både Marvel og DC-Comics har i en årrække sendt nogle af deres største helte til Hollywood, hvor blandt andet Spider-Man, Hulk, X-Men, Batman, Superman, Daredevil, Elektra, The Punisher og Iron Man har taget springet til det store lærred. Sidstnævnte film hører absolut til i den bedre ende af Marvel-filmatiseringerne, hvilket til dels skyldes den karismatiske Robert Downey Jr. For filmen byder ikke blot på god, gedigen action, men også flot skuespil fra Robert Downey Jr. og Gwyneth Paltrow, der spiller sekretæren Pepper Potts. Det er en vaskeægte adrenalinfilm, der er spækket med action, humor og en smule latent kærlighed.

Iron Man er Paramounts debut med Blu-ray på det danske marked – og hvilken debut! Filmen egner sig fortrinligt til HD-mediet, og billederne er knivskarpe og detaljerige. BD-udgaven af Iron Man er et must for filmelskere, der ikke blot leverer et blændende smukt billede, men som også (og det endog på hele to discs) giver os en lang række underholdende og informativt ekstramateriale. Paramount forstår at udnytte det eksplosive potentiale, som BD-mediet er i besiddelse af – SMUKT! Ikke mindst interviewet med Stan Lee – hvor han ridser historien bag Iron Man op – er interessant.

Det eneste minus ved filmen (hvis jeg da absolut skal finde et) er, at den er ganske klassisk og skabelonagtig i sin opbygning. Så man ved på forhånd, at filmen kulminerer med et veltilrettelagt opgør, hvor skurken sætter helten stævne i et øredøvende sus af en actionsekvens. Men da dette nærmere er en universel genrekonvention, kan filmen som sådan ikke klandres for dette. Dog er det ret ærgerligt, at det er ganske gennemskueligt og forudsigeligt, hvem der skal iscenesættes som skurk – det kunne der godt have været lidt mere mystik omkring.

Med mindre man er af den utålmodige type, der slukker for filmen så snart rulleteksterne gør deres entré, bør man blive siddende i sofaen, til de er rullet forbi. Der er en ganske interessant appetizer til slut, der ikke blot lover mere Iron Man, men som også introducerer Nick Fury (Samuel L. Jackson) og SHILED. Så inden længer (der krydses både fingre og tæer) kan det være, at vi får The Avengers at se på det store lærred… that would be nice!

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Paramount Home Entertainment

Iron Man - poster



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.