Anmeldelse

D

en fiktive karakter Jack Reacher var for første gang i aktion tilbage i marts 1997, hvor han gjorde sig som hovedperson i Killing Floor: en roman skrevet af forfatteren Lee Child. Bag dette pseudonym gemmer engelske Jim Grant sig. Jack Reacher har en problematisk, men veldekoreret og respektindgydende baggrund i miltæret, og er nu en dagdriver uden statslig tilknytning. Til dato er der udgivet ikke færre end 17 romaner med denne helt i centrum, og roman nummer 18 udgives august 2013. Sagt med andre ord, så er der rigeligt med materiale at bygge en film på, hvilket Hollywood – med et budget på $60,000,000 – nu har gjort.

Bag kameraet står instruktøren Christopher McQuarrie, hvis eneste tidligere film er The Way of the Gun (2000). En film, som blandt andet havde  Ryan Phillippe, Benicio del Toro, Juliette Lewis og James Caan på rollelisten og som anses for at have kultstatus. Meget passende i forhold til det veludviklede litterære forelæg, har  McQuarrie overvejende gjort sig i at skrive filmmanuskripter. Ikke mindst  The Usual Suspects (1995): et manuskript, som blev belønnet med en Oscar tilbage i 1996.  Af andre skriftlige bedrifter kan nævnes netop The Way of the Gun (2000),  Valkyrie (2008), The Tourist (2010) samt den forestående The Wolverine (2013) med Hugh Jackman i hovedrollen. McQuarrie har da også selv skrevet manuskriptet til filmatiseringen af Jack Reacher.

I den altdominerende hovedrolle er Tom Cruise blevet castet. En skuespiller, som næppe behøver yderligere introduktion, og som også optrådte i Valkyrie, hvor det var Bryan Singer, der sad i instruktørstolen. Cruise var ikke just et populært valg blandt bøgernes fans. En af de helt store(!) kritikpunkter lød, at Jack Reacher i sit litterære univers er 1.96 m høj og vejer et sted mellem 100–115 kg. Der er lidt af et spring ned til Tom Cruises 1.70 m, og hvor en google-søgning afslører en kampvægt på 77 kg. Nuvel, der ér heller ikke mange skuespillere med den førnævnte fysisk og som samtidig kan spille skuespil på et hæderligt niveau samt formå at tiltrække publikum. Det kan Tom Cruise på godt og ondt.

Jack Reacher - Still 09

På rollelisten finder vi ligeledes Rosamund Pike som filmens kvindelige hovedperson, og hun har fået selskab af blandt andre Jai Courtney, der er bedst kendt som John McClane junior i A Good Day To Die Hard (2012). Også Werner Herzog, som overvejende gør sig som instruktør, samt Robert Duvall er at finde på rollelisten.

Plottet åbner op med et skyderi på et offentligt sted i Pittsburgh, hvor en snigskytte skyder fem tilfældige personer. Beviserne peger på en snigskytte med baggrund i militæret, og han bliver hurtigt pågrebet af politiet. Men under første afhøring har snigskytten kun ét svar og skriver på et stykke papir, at han vil tale med en navngiven person. Højest overraskende er der tale om Jack Reacher, manden som kun kan findes, hvis han selv ønsker det. Snigskytten bliver repræsenteret af advokaten Helen Rodin (Pike), og da hendes klient sendes i koma af sine medfanger for sin tilsyneladende udåd, bliver den ressourcestærke Reacher hendes eneste mulighed for at kaste lys over misæren.

Som filmen skrider frem, oplever man som publikum noget ret sjældent: Hvor det ofte opleves, at dygtige skuespillere kæmper bravt med et sløjt filmmanuskript, er det lige omvendt i Jack Reacher. Som hovedperson udstråler Tom Cruise sin sædvanlige overlegenhed, og man er ikke et sekund i tvivl om, at Jack Reacher i hans skikkelse nok skal trække det længste strå. Dette frarøver filmen en uvurderlig nerve, som et ellers spændende manuskript lægger op til.

Jack Reacher - Still 04

Vi lever i superheltenes tidsalder på film, og Reacher mangler da også blot et flamboyant kostume og et fængende alias. Værst af præstationerne er dog den som leveres af den kvindelige hovedperson, Rosamund Pike som Helen Rodin. Med en ikke-eksisterende sans for timing og indlevelse, virker hun malplaceret i rollen som den hårdtarbejdende og ambitiøse advokat med hjertet på det rette sted. Dertil kommer en uhyre monoton stemmeføring og et ansigt, trods skuespillerindens relative unge alder, der virker til at være lammet af botox.

I en thriller med et så tungt fokus på henholdsvis Cruise og Pike er det særdeles hæmmende, at man ikke hepper på dem af forskellige årsager. Reacher ved man fra ende til anden nok skal klare den, og man er fuldstændig indifferent overfor om Helen Rodin slipper helskindet igennem denne fortælling. Filmens skurke udgøres hovedagtigt af Courtney og Herzog. De leverer nogle udmærkede præstationer, men særligt sidstnævnte får ikke helt muligheden for at folde sin karakter ordentligt ud. I skærende kontrast til Cruise og Pike står Robert Duvall i sin birolle. Han har ikke været på skærmen i mere end fem minutter, før han har publikums fulde sympati. Klasse fornægter sig ikke. Det gør navnes tyngde åbenbart heller ikke.

Filmen byder på nogle få humoristiske replikker og et par originale aktionssekvenser, men man sidder konsekvent og håber på, at filmen får den nødvendige nerve. Og at der skal ske noget grusomt med den kvindelige hovedperson. Som fortælling kan man godt fornemme universets potentiale, men det bliver ikke forløst af de to hovedpersoner på en tilfredsstillende måde, og man sidder derfor mest af alt netop utilfredsstillet tilbage, når rulleteksterne løber henover skærmen. Måske er der håb for en eventuel efterfølger, men det kræver en ny hovedrolleindehaver og dét sker nok næppe.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Paramount Home Entertainment



Om skribenten

Peter Madsen
Som anmelder er jeg motiveret af at skrive, at formidle. Mest af alt fordi, jeg ikke kan lade være - hverken med at skrive eller at holde af film, tv-serier, litteratur og musik. Som anmelder tilstræber jeg at gøre læseren klogere ved at argumentere sagligt i en ellers ret subjektiv genre. Om en eller begge ambitioner bliver indfriet, overlader jeg til læseren at vurdere. Favoritgenrerne på film er sci-fi, action, fantasy og superhelte. Forfattere som jeg holder meget af er Philip K. Dick, Erich Maria Remarque og Haruki Murakami. Bøger som 1984 og Brave New World kan jeg blive ved med at genlæse.