Anmeldelse

T

homas Vinterbergs Jagten er en af de mest ubehagelige film, jeg længe har set. Filmen dirrer af ondskab og had i en sådan grad, at man sidder med en knude i maven fra start til slut. Filmen, der skal ses som en tematisk fortsættelse af Vinterbergs succesfilm Festen, har manuskript af Tobias Lindholm, der debuterede som manusforfatter på Vinterbergs Submarino.

Lucas (Mads Mikkelsen) er lige blevet skilt, han har mistet sit arbejde som folkeskolelærer og er blevet ansat som pædagogmedhjælper i den lokale børnehave. Han er vellidt af såvel børnene som kollegerne, der alle priser ham højt som et rart og empatisk menneske. Lucas, der er ved at få styr på sit liv efter skilsmissen, er i færd med at genopbygge forholdet til sin søn Marcus, han har fået ny kæreste og livet begynder igen at se lyst ud … men så slår lynet ned, og Lucas’ verden ramler sammen!

Jagten (4)

Da Lucas bliver mistænkt for at have forgrebet sig på et af børnehavebørnene, der er datter af vennen Theo (Thomas Bo Larsen), starter en heksejagt med fakler og høtyve. Det lille lokalsamfund rotter sig sammen mod Lucas, der ikke får et ben til jorden: Han er dømt på forhånd, og det kollektive hysteri spreder sig som en løbeild. Man vender ham ryggen, kaster sten gennem hans rude, slår hans hund ihjel, han bliver tæsket af medarbejderne i den lokale Brugs, der kaster ham blødende og forslået på porten. Det er kun få mennesker, der holder hånden over ham, som stoler på hans uskyld.

Hvor Festen fortalte historien om incest og en fars seksuelle misbrug af sine børn, fortæller Jagten historien om den uskyldigt dømte, og hvad falske pædofilianklager kan gøre ved et menneske. Men den fortæller også, hvorledes ellers civiliserede mennesker i et splitsekund kan ændre karakter: Fra at være humane og tolerante, bliver de hadske og hævngerrige. Mennesket er et Janus-væsen, der gemmer sig bag en fernis af civiliseret opførsel.

Jagten (2)

Jagten fungerer som et billede på heksejagten i Salem, hvor en massepsykose betød døden for en lang række uskyldige mennesker, og Vinterberg fortæller på en ubehageligt overbevisende måde historien om et lille samfunds sammensværgelse imod et menneske, der ikke får lov til at tale sin sag, som ikke bliver hørt.

Mads Mikkelsen er eminent i rollen som Lucas, og han forlener karakteren med en stoisk uskyldighed, der oppebæres fra start til slut. Han lader sig ikke knække af den massive og umenneskelige modgang, venner og bekendte byder ham, og han står modigt fast på, at han ikke har noget at skamme sig over. Han er sin egen uskyld bevidst, og hvor hårdt han end presses, så holder han stand. Hvor andre ville være flygtet fra den lille by i oprør, hvor hadet flyder i gaderne, da bliver han som en anden en Job, der med oprejst pande tager imod alt det had, der kommer hans vej.

Thomas Vinterberg, der efter Festen har instrueret en lang række mindre interessante film, har senest med Submarino og nu med Jagten vist, at han er en af dansk films fermeste filmskabere inden for det socialrealistiske drama. Jagten er eminent, en selvskrevet klassiker, og den bør allerede nu optages i panteonet over danske, kanoniserede mesterværker.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Nordisk Film



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.