Anmeldelse

D

er kan ikke siges meget godt om spillefilmsdebutanten Jimmy Haywards DC Comics-filmatisering Jonah Hex fra 2010, som jeg havde den tvivlsomme fornøjelse at stifte bekendtskab med i går aftes. Alting fejler, alting sejler! Det bedste ved filmen kan jeg lige så godt runde allerede nu: Den stjæler blot 81 minutter af ens liv, og Megan Fox har en stærkt begrænset mængde replikker.

Jonah Hex er historien om den vansirede cowboy, der deler navn med filmens titel. Rollen spilles anonymt af Josh Brolin, som ellers er en habil skuespiller, og som i flere nyere film har vist sin store force som karakterskuespiller.

Jonah Hex - 1

Jonah Hex er på jagt efter filmens überskurk, der har taget livet af hans familie og som har forårsaget det lettere skamferede ansigt, han nu render rundt med. Skurken Turnbull, der spilles stereotypt og stærkt klichepræget af en dybt kedelig John Malkovich, går med planer om at bombe Amerika sønder og sammen med en dertil indrettet dødsmaskine. Det lykkedes naturligvis ikke, da Hex redder dagen, nationen og den skønne Lilah (Megan Fox).

Filmen fungerer ikke på nogen planer. Instruktionen, klipningen, manuskriptet, skuespillet og musikken fejler. Fotograferingen kan fremhæves som ét af de områder, der forlener filmen med en smule skønhed. Smukke billeder, panoramaindstillinger og naturscenerier giver filmen et tiltalende æstetisk udtryk. CGI-effekterne er kedelige, og det mest interessante ved filmen som helhed er dens animerede intro-sekvens. Mit bedste råd er følgende: Undvig filmen for alt i verden, da den ikke gør andet end at skamride en ellers god tegneserie på det groveste.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Paramount Home Entertainment



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.