Anmeldelse

F

or enhver original følger der en pastiche eller en parodi. Superhelt eller ej, så er denne ikke beskytter mod dette fænomen. Hvad kryptonit ikke formår, kan parodien: Klæde superhelten af og iføre denne en kåbe af ironi og et utal af popkulturelle referencer til genren. Dette er naturligvis ikke et nyt fænomen, men med superheltenes popularitet og dens – lad os være ærlige – noget selvhøjtidelige attitude, er disse et nemt offer for parodien. Koblet med ungdommens forkærlighed for let tilgængelig berømmelse og sociale medier, bragede den første filmatisering af Kick-Ass (2010) igennem og åbnede op for de ironiske superhelte på film.

De selvrefererende superhelte var ikke længere fanget i tegneserier, men var nu en massiv og kommerciel succes på film. Året 2010 bød også på den fine, men mere nedtonede pastiche-slægtning Super fra James Gunn. Tegneserien Kick-Ass er skabt af skotske Mark Millar, der både har arbejdet for 2000 AD, DC Comic og Marvel samt har skabt endnu en filmatiseret tegneserie i form af Wanted sammen med J. G. Jones. Den første omgang kulørt ultravold fra 2010 havde Matthew Vaughn som instruktør, men da denne er gået videre til andre projekter, er det Jeff Wadlow, som står bag kameraet. Vaughn har dog fungeret som producer på denne anden installation. Wadlow har et par mindre  film bag sig samt et par novellefilm, så dette er første film for ham, hvor forventningerne for alvor er til stede.

På trods af den ultravoldelige vinkel på filmiske superhelte som Kick-Ass abonnerer på, så er filmene langt mindre brutale end de tegneserier, som de bygger på. Tillige byder begge film, modsat tegneserierne, på lykkelige slutninger for vor helte. I hvert fald inden for de rammer, som filmene foregår i: For der skal jo både være noget at hævne, og der skal også være beviser på skurkenes tvivlsomme moral.

Kick-Ass 2 - 2

Kick-Ass 2 starter 3-4 år efter begivenhederne i første film, og vor titelhelt, Kick-Ass, har lagt dragten og forbryderbekæmpelsen på hylden. Dette er dog ikke ligetil for ham, da hverdagens banaliteter på gymnasiet ikke har samme appel efter at have tævet skurke og sprængt en mafiaboss i stykker med en bazooka. Hans kollega, Mindy Macready alias den brutalt effektive tween Hit-Girl, er stadig aktiv. Da kaldet til at genoptage sit alterego bliver for stærkt, slår Kick-Ass sig sammen med Hit-Girl. Der er dog stadig én person, som ikke er kommet videre fra første film: Chris D’Amico, sønnen til førnævnte mafiaboss, og han ønsker at hævne sin fars død.

Der er hermed lagt op til identitetskriser for både teenagere og superhelte, og det godes kamp mod det onde fortsætter således i denne film nummer 2. Som tidens trend også foreskriver det med Avengers og Justice League, så skal der naturligvis også her samles et hold af hverdagens superhelte uden særlige evner.

På linje med fortsættelserne til den første filmatisering af Iron Man (2008), lider denne film under originalens succes udi det forfriskende og overraskende. For når friskheden har lagt sig, hvad er der så tilbage? Den kulørte og unikke blanding af ironi og ultravold er ikke længere overraskende i Kick-Ass 2, så der må bygges videre på karaktererne, der skal udvikles. Dette formåede man på en overbevisende måde at gøre med Tony Stark, og det gør man delvist med Kick-Ass og Hit-Girl.

Kick-Ass 2 - 1

Aaron Taylor-Johnson som Kick-Ass står lidt i stampe og besidder ikke helt samme charme, hvor det er Hit-Girl, som udgør filmens mest spændende karakter. Dette reducerer publikums investering i titelheltens skæbne, men heldigvis formår Chloë Grace Moretz som Hit-Gril at hive filmen op på et solidt niveau. Hun kombinerer på fornem vis den ynde og brutalitet, som gjorde karakteren i første film særdeles medlevende. Kick-Ass 2 har et stykke op til originalen, og den fremstår ikke helt så helstøbt, men det er absolut en fin og hæderlig fortsættelse. Som det hører sig til genren, så er der masser af eksplicitte referencer til superhelte, men der er også et par mere subtile, hvor man kan få gnubbet sit nørdede ego ved at spotte dem.

Det mest markante medlem af det nævnte hold superhelte er Jim Carrey alias Colonel Stars and Stripes. Hans præstation fortjener at blive fremhævet, da gummiansigtet nærmest ikke er til at genkende og viser, trods den beskedne birolle, at han er en dygtig skuespiller med et mangfoldigt talent. Som skurk udgør Christopher Mintz-Plasse en glimrende kombination af indestængt vrede, inkompetence og frygten for at få sine forkælede hænder beskidte.

Der er allerede planlagt en tredje og sidste film, i lighed med tegneserien, så der er lagt op til en storslået og naturligvis ultravoldelig afslutning på superheltenes eventyr på film.

 

Biografanmeldelse

Online-600x800_CGM-Close_AW_24772-KickAss-2



Om skribenten

Peter Madsen
Som anmelder er jeg motiveret af at skrive, at formidle. Mest af alt fordi, jeg ikke kan lade være - hverken med at skrive eller at holde af film, tv-serier, litteratur og musik. Som anmelder tilstræber jeg at gøre læseren klogere ved at argumentere sagligt i en ellers ret subjektiv genre. Om en eller begge ambitioner bliver indfriet, overlader jeg til læseren at vurdere. Favoritgenrerne på film er sci-fi, action, fantasy og superhelte. Forfattere som jeg holder meget af er Philip K. Dick, Erich Maria Remarque og Haruki Murakami. Bøger som 1984 og Brave New World kan jeg blive ved med at genlæse.