Anmeldelse

imdb

J

eg burde efterhånden være klogere, men alligevel sætter jeg mig til rette i sofaen, tuner ind på Netflix og zapper mig frem til David & Scott Hillenbrands King Cobra (1999). Jeg ved jo godt, også uden hjælp fra IMDb og Rotten Tomatoes, at filmen højst sandsynligt er et mesterligt makværk.

Alligevel drages jeg mod film af denne alt andet end tunge kaliber: Som en natsværmer drages imod den dødbringende varme elpære, drages jeg mod film, der har et modbydeligt og menneskefarligt dyr i hovedrollen. Jeg har en svaghed for når dyr går amok-film, og selv de mest tarvelige af slagsen giver jeg en chance.

King Cobra - 3

Jeg er ikke mere end en håndfuld minutter inde i filmen, førend jeg får bekræftet, hvad jeg allerede vidste: King Cobra er elendig. Alligevel bliver jeg trofast siddende i sofaen og kæmper mig ridderbravt igennem dens 93 minutter. Det er en ørkenvandring, og jeg begynder hurtigt at tørste.

Da et laboratorium går op i ild og røg, undslipper en alt andet end venligtsindet slangemutation. Forskerne har splejset en kongekobra med en klapperslange, og bæstet er knottent ud over alle grænser. Den monstrøst store slange slår sig ned i skovene omkring byen Filmore, hvor den hurtigt opdager, at byens indbyggere stiller sulten bedre end skovens smådyr.

King Cobra - 2

Lige som lillebyen Filmore skal til at afholde årets store ølfestival, der tiltrækker turister og ølentusiaster fra hele landet, begynder de første mistænkelige dødsfald at dukke op. Dette resulterer i, at byens læge tilkalder en slangeekspert, der skal indfange kræet.

Både lægen og eksperten, der i øvrigt spilles af salig Pat Morita, er enige om, at ølfestivalen skal aflyses. Det vil byens gode borgmester dog ikke høre tale om, da der er seriøse turistindtægter på spil. Hvis plottet lyder bekendt, så er det fordi, at King Cobra, som så mange andre film i når dyr går amok-genren, er en pastiche over Steven Spielbergs Jaws (1975).

King Cobra - 4

Filmen byder på en kedsommelig slangejagt, og det siger sig selv, at borgmesteren burde have lyttet til eksperterne. Lige som Amity Islands borgmester burde have lyttet til Martin Brody, der bad – nej tryglede – om at få strandede lukket. Alt ender ikke i fryd og gammen, og slutningen lover desværre, at fremtiden kan byde på en opfølger.

King Cobra er håbløs på alle fronter, og den gør ikke noget godt for genren. Det eneste positive, der kan siges om filmen, er, at slangen, der i øvrigt går under betegnelsen Seth, ikke er CGI-animeret. Der er i stedet tale om en fuldblods animatronic, der burde have gjort krav på et bedre manuskript, på bedre skuespillere og – ikke mindst – på bedre instruktører.

King Cobra - 1

King Cobra er i øvrigt ikke en hardcore når dyr går amok-film, men er en typisk blød vare, der indlemmer lige dele humor og horror. Det er en genrekombination a la Frank Marshalls Arachnophobia (1990) og Jonathan Kings Black Sheep (2006), der byder på henholdsvis sure edderkopper og angrebslystne får. Se i stedet disse to film og glid udenom denne slangefadæse.

 

Filmen er ude på dvd og kan ydermere ses på Netflix US – man kan også lade være, naturligvis.

King Cobra



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.