Anmeldelse

imdb

J

eg fik aldrig set Kvinden i buret, da den gik i biografen. Og siden filmen blev frigivet på dvd og Blu-ray i januar, har den henlevet en folieindhyllet tilværelse i reolen. Mødet med Carl Mørck og Assad har ikke været presserende. Måske fordi instruktøren, Mikkel Nørgaard, ikke har bedrevet noget videre seværdigt. Han har instrueret episoder i tv-serier som Langt fra Las Vegas, Klovn, Anna Pihl og Borgen. Og i 2010 instruerede han Klovn: The Movie, der irriterede mere end den imponerede.

Men med Kvinden i buret har Nørgaard instrueret en ferm krimithriller, der – omend den tygger drøv på en lang række genreklicheer – formår at bygge sig selv overbevisende op. Også selvom det hele med lidt raske sammenklip og flashback-sekvenser kommer til at gå lige hurtigt nok hen mod slutningen.

Kvinden i buret (11)

Filmens anslag er voldsomt: tre betjente skydes ned af en ukendt gerningsmand. Den eneste, der slipper uden fysiske men, er vicekriminalkommissær Carl Mørck (Nikolaj Lie Kaas), der dog mister to partnere: den ene dør, den anden bliver lam.

Carl Mørck er en enspænder, der går sine egne veje. Han har et noget nær kronisk betændt forhold til regler, som han bryder, og til overordnede, som han pisser af. Han skriver sig ind blandt dusinvis af lignende politi- og detektivtyper, der med sammenbidt og stædig attitude – og med ar på sjæl og legeme – kæmper for retfærdigheden. Når en sag skal løses, er Mørck som en pittbull: Han bider sig fast og slipper ikke taget.

Kvinden i buret (2)

Mørck, der i genreklassisk henseende naturligvis bærer en trenchcoat, giver ikke plads til det sociale og familien – og det har konsekvenser. Ægteskabet er kuldsejlet, det står småt til med vennerne, og der er gnidninger mellem kolleger og overordnede. Og kvindetække? Ja, det kan man heller ikke beskylde ham for at have.

Da Carl Mørck kommer tilbage fra sygeorlov, bliver han sendt i kælderen. Han bliver stuvet af vejen. Ingen vil arbejde med ham, og han skal helst fortsætte karrieren bag et skrivebord. Den nyoprettede Afdeling Q, en afdeling for uopklarede sager, er derfor det rette sted for Mørck, mener hans chef Marcus Jacobsen (Søren Pilmark). Det er meningen, at Mørck skal sortere og kategorisere de gamle sager – ikke stikke snuden i dem og genoptage efterforskningen. Det er dog lige præcis, hvad han gør.

Kvinden i buret (4)

Sammen med assistenten Assad (Fares Fares) begynder Mørck at grave i sagen om den forsvundne Merete Lynggaard (Sonja Richter). Lynggaard, der var en afholdt og ambitiøs politiker, forsvandt sporløst fra en færge fem år tidligere. Det eneste vidne var hendes hjerneskadede bror, der dog ikke kunne hjælpe politiet videre. Derfor blev sagen henlagt som formodet selvmord.

Efterforskningen viser, at Lynggaards forsvinden hænger sammen med en hændelse i hendes barndom. Det er hævn, en virkelig modbydelig form for hævn, der står på menuen, og Mørck og Assad åbner en dør ind til en betændt verden af misbrug og pædofili, hvor plejefamilier og børnehjem ikke altid er det helle for små, martrede sjæle, som de burde være.

Kvinden i buret (6)

Carl Mørks situation vækker i øvrigt mindelser om Chris Carters The X-Files, hvor Fox Mulder også må se sig degraderet til at tilbringe sine arbejdstimer langt væk fra alt og alle i en mørk og trang kælder i FBI’s gigantiske bygningskompleks.

Det går meget stærkt, også for stærkt, og plottet afvikles hurtigt. De forklarende flashbacks hen mod slutningen, der skal sikre, at seeren ikke tabes bag vognen, kunne med fordel være blevet inkluderet som selvstændige scener i filmen. Ligeledes forbliver karaktererne skitser, man aldrig lærer ordentligt at kende. Dette vil kommende film i serien dog givetvis råde bod på.

Den første film i serien er – omend genreordinær – kommet godt fra kaj, og der er mulighed for at skabe et spændende og medrivende krimiunivers med de kommende produktioner.

Kvinden i buret (10)

Det er Nikolaj Arcel, der står bag manuskriptet, og det er Eric Kress, vi kan takke for den smukke billedside. Kress, der tidligere har arbejdet som fotograf på krimiproduktioner som Nobels testamente, Den som dræber, Forbrydelsen og Ørnen, giver filmen et poetisk og sanseligt udtryk såvel som et mørkt og dystert.

Film nummer to i Afdeling Q-serien – Fasandræberne – bliver, som Kvinden i buret, også produceret af Zentropa og instrueret af Mikkel Nørgaard. Filmen forventes at få biografpremiere den 2. oktober 2014.

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Nordisk Film

Kvinden-i-buret-plakat



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.