Anmeldelse

K

aren Jespersen foreslog, da hun var socialminister i 2000, at man anbragte kriminelle asylansøgere i isolerede centre – gerne på en øde ø. Jeg forestiller mig, at hun må have set John Carpenters mesterlige Escape From New York fra 1981, hvor Manhattan fungerer som fængselsø for en broget skare af kriminelle.

Også Luc Besson må have haft Carpenter i tankerne, da han fostrede idéen til den franske science fiction-film Lockout (2012). En idé, der blev til en andenrangs Philip K. Dick-historie, der igen blev til en andenrangs Philip K. Dick-filmatisering instrueret af no name-instruktørerne James Mather og Stephen St. Leger. Ja, han må også have tænkt på Marco Brambillas Sylvester Stallone-film Demolition Man fra 1993, hvor kriminelle afsoner deres straffe i store frysere.

For hvis man er kriminel i 2079, hvor Lockout foregår, så ryger man en tur i rummet, hvor verdens mest sikre fængsel befinder sig. M.S. One, som prototypefængslet er blevet døbt, befinder sig i kredsløb om Jorden, og forbryderne, der er blevet skibet herud, afsoner deres domme i nedfrosset tilstand. Så er der ikke problemer med dem … i hvert fald ikke før, at de bliver tøet op! Og det er lige præcis, hvad de ved et uheld bliver. Og hvad værre er: præsidentens datter (spillet af Maggie Grace) er på inspektionstur i fængslet, da forbryderne slipper løs.

Lockout - 1

Nu er gode råde dyre, og for at få præsidentens datter tilbage til Jorden i ét helt, levende stykke, sender man den hårdhudede CIA-agent Snow (Guy Pearce) af sted på en redningsmission. Egentligt er det ikke en opgave, han ønsker at påtage sig, men da han er blevet uskyldigt dømt for mordet på en kollega, og derfor har udsigt til 30 år i nedfrosset tilstand, siger han ja til tilbuddet om at få rene papirer. Det siger sig selv, at det ikke er lige til at få sneget præsidentdatteren ud af fængslet, og der bliver likvideret til såvel højre som til venstre af både uskyldige og skyldige.

Snow-karakteren består af én teskefuld Snake Plisken fra Escape From New York tilsat én knivspids Joe Hallenbeck fra salig Tony Scotts The Last Boy Scout. Han er benhård, arbejder effektivt under ekstreme betingelser og leverer friskfyragtig standupkomik med alvorlig mine. Og det er da også Snow-karakteren og dermed Guy Pearce, der gør Luc Bessons Escape From New York-pastiche seværdig. Han er så også det eneste, der gør filmen værd at se.

Lockout - 2

CGI-effekterne er håbløse og amatøragtige, hvilket især filmens indledende actionsekvens med Guy Pearce på en futuristisk, ethjulet motorcykel vidner om. Karaktererne er kedelige, ligegyldige og uden nogen form for betydning. Svenske Peter Stormare er typecastet som en bidsk Secret Service-agent, og Lennie James som en trofast ven til Snow. Ingen af dem er interessante.

Men hvad vigtigere er, så er historien i Lockout blevet bedre og mere engageret fortalt i de ovenfor nævnte film, der uden tvivl har fungeret som inspirationskilde for Besson. Ja, selv Brambillas Demolition Man er en bedre film end Luc Bessons trættende sovepille af en science fiction-film, som hverken kender til charme eller satire.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Nordisk Film



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.