Anmeldelse

imdb

P

aris er for romantikere, der elsker i egne tanker at spadsere langs Seinens bred, at sidde i parken bag Notre Dame med en bog i hænderne, der er købt hos Shakespeare & Co., og dandere den på en café dagen lang uden at foretage sig andet end at … leve. Sådan er det også med Woody Allens nyeste opus Midnight in Paris (2011), der i særdeleshed er for romantikere, livsnydere og alle dem, der har tabt deres hjerte til Paris.

Den livsglade amerikaner Gil (Owen Wilson) er træt af at arbejde som manuskriptforfatter i filmfabrikken Hollywood. Han gider ikke længere fodre den store maskine med sine ord, og han går med en drøm om skrive en roman. En drøm der får vinger i Paris, som han besøger sammen med sin overfladiske forlovede og dennes ulideligt amerikanske forældre.

Gil er drømmeren og flanøren, der hellere end gerne spadserer gennem Paris’ brostensbelagte gader i silende regn. Det kan hverken Gils forlovede (Rachel McAdams) eller svigermor (Mimi Kennedy) forstå, der hellere transporteres fra a til b i deres højglanspolerede Mercedes. Så kan billedet næppe tegnes skarpere op: Livsnyderen og kunstneren versus ligegyldigheden og kapitalismen. Klassisk Woody Allen, i øvrigt.

Midnight in Paris - 2

En aften tillader Gil at slippe sig selv løs i Paris efter midnat. Han vil spadsere hjem til hotellet, men farer vild. Klokken slår sine midnatsslag … og vupti, eventyret starter! Pludselig befinder Gil sig i de vilde 1920’ere, hvor byen husede kulturelle notabiliteter som Gertrude Stein (Kathy Bates), Pablo Picasso (Marcial Di Fonzo Bo) Salvador Dalí (Adrien Brody), Man Ray (Tom Cordier), Luis Buñuel (Adrien de Van), Cole Porter (Yves Hecke), F. Scott Fitzgerald (Tom Hiddleston) og – naturligvis – Ernest Hemingway (Corey Stoll) for hvem Paris aldrig fik en ende.

Mødet med Hemingway, der spilles af Corey Stoll med overdrevet humoristisk machobravur, giver Gil ekstra blod på forfattertanden. Og da kunstnermæcen numero uno, Gertrude Stein, samtidig tilbyder at læse Gils manuskript, ja så har Gil endegyldigt sagt farvel til sit gamle liv. Sammen med kunstnermusen Adriana (Marion Cotillard) oplever Gil Paris i al dens sansemættede og stemningsfortættede herlighed. Han taber først sit hjerte til Paris, så til Adriana og så til … ja, til hvem mon?

Midnight in Paris - 3

Midnight in Paris er ikke blot er en kærlighedserklæring til byernes by, men også en ditto til kunsten og kunstnerne, der har været med til at gøre byen til det, den er … et mekka for sanserne. Filmen er en lille Allen-perle, der hylder livet, kunsten, kærligheden, filmmagien og Paris. Owen Wilson er andet  og langt mere end Jackie Chans partner, hvilket han endnu en gang beviser, og humoren er selvfølgelig Woody Allensk og herligt nedtonet.  De rette typer får et drag over nakken, og kunsten sejrer … sådan er det hos Allen, hvis ikke andre steder.

Afslutningsvis skal det nævnes, at Allen – vanen tro – selv har skrevet manuskriptet og at det er iransk fødte Darius Khondji, der har stået bag kameraet. Han er i øvrigt også fotografen bag så stilistisk og cinematografisk markante film som Delicatessen (1991), De fortabte børns by (1995), Se7en (1995) Alien: Resurrection (1997) og Panic Room (2002). Og netop fotograferingen i Midnight in Paris fortjener at blive bemærket for sine varme toner, der smyger sig om personerne og klæder byen og gaderne i det rette, romantiske skær… og så er Sidney Bechet-nummeret Si Tu Vois Ma Mère dét musikalske indbegreb af en flanøragtig driven rundt i Paris, der fint akkompagnerer de stemningsfulde billeder.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Scanbox Entertainment

Midnight in Paris - 1



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.