Anmeldelse

V

i er nået til det tredje kapitel – et fjerde er i støbeskeen, mere om det senere – i Paranormal Activity-serien, der fortsat formår at få hårene i nakken til at sitre lystigt i takt med, at al spøgelseshalløjet på skærmen intensiveres. Paranormal Activity 3 (Henry Joost og Ariel Schulman, 2011) er ude på dvd og Blu-ray fra Paramount Home Entertainment.

I Paranormal Activity 3, der er en prequel til de to første, er der ikke skruet ned for gåsehudsfaktoren, tværtimod. En ung, fraskilt kvinde (Julie) har fundet sig en ny kæreste, en bryllupsfotograf, der er flyttet ind hos hende og hendes to døtre. Der går ikke lang tid, førend kæresten (Dennis) bemærker, at huset er beboet af andet end de fire … og så går den vilde kamerajagt efter spøgelser. De skulle nok have valgt at flytte, men så ville filmen næppe have fungeret som gyser.

paranormal-activity-3 - 2

Det siger sig selv, at alt ikke forbliver fryd og gammen. Spøgelset intensiverer sin aktivitet, og fra at være et spøjst fænomen, der skal dokumenteres på VHS-bånd, filmen foregår i 1988, udvikler det sig til et ubehageligt bekendtskab med et alt andet end venligsindet gespenst. Og så er der i øvrigt blevet arbejdet et fint tvist ind i filmen, som Henry Joost og Ariel Schulman, der også skal instruere Paranormal Activity 4, forhåbentligt vælger at bygge videre på. Den fjerde film er sat til en oktober-premiere i år. Alle tre film er absolut interessante og seværdige, og man må ikke gå udenom dem, hvis man er til gys i almindelighed og spøgelsesgys i særdeleshed.

Jeg begyndte, cirka 20 minutter inde i filmen, at bide mærke i, at der løbende sendes fine cadeaus af sted til en af mine favoritfilm, Tobe Hoopers Steven Spielberg-film Poltergeist (1982). Der optræder en del hyldest-scener i filmen, men den tydeligste er sat i scene i soveværelset, hvor Dennis og Julie ligger på sengen og ryger marihuana. Det gjorde ægteparret Freeling også i den fantastiske Poltergeist. Ligeledes er det den yngste datter (Kristi), der får kontakt til spøgelset. I Poltergeist er det stakkels Carol Anne, der fungerer som ufrivilligt medium. At spøgelset i Paranormal Activity 3 ligeledes kaldes Toby, kan i øvrigt være et tiltænkt hint til Tobe Hopper. Og så slutter Paranormal Activity 3 på en måde, der trækker tankerne i retning af The Blair Witch Project, som serien skylder en hel del.

Da jeg første gang så The Blair Witch Project (Daniel Myrick og Eduardo Sánchez, 1999), sad jeg naglet til kanten af biografsædet i 80 minutter med neglene i flaben. Filmen er én lang, nådesløs og psykologisk leg med seeren. Dens umanerligt langsommelige tempo bidrager pudsigt nok til et konstant forhøjet adrenalin-niveau. Især slutningen har brændt sig fast på min nethinde, og den kan stadig – trods et ikke ubetydeligt antal gensyn – få det til at gibbe i mig. Jeg er yderst modtagelig for den slags horror, og Paranormal Activity 3 (som også de første to) har samme effekt på mig.

paranormal-activity-3 - 1

Paranormal Activity-filmene kører samme mockumentary-stil som The Blair Witch Project. Det er en del af gysets præmis, at vi skal tro, at vi er vidne til the real thing. Uhyrlighederne, vi ser på lærredet og skærmen, er hentet ud af virkeligheden, og den håndholdte dogmestil medvirker til, at illusionen opretholdes. Det skal dog siges, at de tre Paramormal Activity-film (især den sidste) æstetisk set er mere clean cut end den genrefornyende The Blair Witch Project.

Det er i øvrigt selvskrevet, at den populære serie får et fjerde kapitel. Den første film blev indspillet for sølle 15.000 dollar og indtjente i nærheden af 200 millioner dollar. Den sidste film havde et budget på 5 millioner dollar, og indtjente over 200 millioner. Der er penge i independent-horror, der er realiseret på et lille budget.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Paramount Home Entertainment



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.