Anmeldelse

T

aylor Hackfords Jason Statham-film Parker (2013) lægger fra kaj som en heist movie med potentiale, men udvikler sig hurtigt til en andenrangs hævnfilm smedet efter Charles Bronson-opskriften. Hvad der kunne have været godt ender som en alt for lang tidsrøver uden vid og bid.

Taylor Hackford er repræsenteret med fire gode film i min bog, og Parker er ikke en af dem. Hvis den blot havde den uskyldige charme, som man finder i An Officer and a Gentleman fra 1982, hvis den blot var spændende som Dolores Claiborne fra 1995, hvis den blot var sexet som The Devil’s Advocat fra 1997 og hvis den blot havde dramatisk pondus som hovedværket Ray  fra 2004, så ville det hele se meget bedre ud for Parker. Men Parker besidder ingen af disse forsonende elementer, og den ender med at være lige så kedelig og flad som Stathams Charles Bronson-remake The Mechanic (2011).

Parker - 3

Tyven Parker, spillet af Jason Statham, bliver snydt, skudt og lemlæstet af den gruppe, han arbejder sammen med under et røveri. De stikker af med byttet og efterlader ham i vejkanten stærkt blødende og døende. Hvis man kender blot lidt til de karakterer, der danner det samlede korpus af actionpersonaer, Statham har spillet, så ved man også, at man ikke slipper godt af sted med at snyde, skyde og lemlæste Staham. Det gør man kun, hvis man selv vil skydes, snydes og lemlæstes. Og det er så her, at Parker skifter vejbane fra heistfilm til hævnfilm … og det gør den stærkt slingrende.

Parker, der er kommet sig efter strabadserne, rejser til Florida, hvor den førnævnte gruppe er i færd med at planlægge et stort juveltyveri. Han går undercover som rigmand, får hjælp af en falleret ejendomsmægler, der spilles af Jennifer Lopez, og konstruerer efter sit eget moralkodeks en hævnaktion, der kan give ham oprejsning. Undervejs får han likvideret en lejemorder, kysset lidt på en tyve år yngre blondine og bliver slået halvt fordærvet Bruce Willis-style.

Parker - 4

Parker har mange skavanker, og her er længden en ikke uvæsentlig faktor, der burde have været kigget på. Den er simpelthen, plottets banalitet taget i betragtning, 20-30 minutter for lang, og den burde have været trimmet i klipperummet fra dens betragtelige to timer ned til halvanden time. Det kunne muligvis have givet filmen lidt af den dynamik, som den mangler. For selvom den markedsfører sig som action, så er den så gumpetung og langsom i optrækket, at man føler, at genreprædikatet er falsk varebetegnelse. Og hvorfor er det lige, at Nick Nolte er med i en film, der tydeligvis ikke har interesse i at gøre brug af hans evner som skuespiller?

I øvrigt baserer Parker sig på Donald E. Westlakes roman Flashfire, der indgår i romanserien om mestertyven Parker. Flere af Westlakes Parker-romaner er blevet filmatiseret, og blandt de bedste finder man John Boormans Point Blank (1967), Brian Helgelands Payback (1999) og John Flynns The Outfit (1973).

Så summa summarum: Der er hverken hjerte eller hjerne bag Parker, der mest af alt er en kedsommelig tidsrøver.

 

Filmen udkommer på dvd & Blu-ray den 11. juli fra Scanbox. Ovenstående anmeldelse bygger på den amerikanske region 1-udgave, der er tilgængelig nu.

parker-movie-poster-8



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.