Anmeldelse

I

nstruktøren bag Rango, Gore Verbinski, lod en mus vise sin intellektuelle overlegenhed over voksne mænd i sin spillefilmsdebut Mousehunt fra 1997. På dansk fik filmen den poetiske titel Mus i eget hus, der ikke er en film, der går over i historien som hverken bedste eller værste debutfilm. Den var fjollet, men falden på halen-komik rammer plet hos børn, og det gjorde denne film også. Herfra tog Verbinski et skridt mod stjernerne med tidens ditto: Brad Pitt og Julia Roberts blev forenet i den noget undervurderede The Mexican fra 2001.

Instruktøren påbegyndte så sit postmoderne piratepos, hvor den første Pirates of the Caribbean – The Curse of the Black Pearl, så biografens mørke i 2003. Denne Disney-film sendte Verbinski, trods et navn, der ikke ligger godt i amerikanske munde, mod den absolutte elite i Hollywood. Efter denne succes satsede han derefter på lottokuponen Nicolas Cage som hovedrolleindehaver. Det blev til et fint sats, hvor The Weather Man (2005) fik solide anmeldelser. De næste to film byggede videre på gennembruddet, hvor specielt Jack Sparrow har gjort sit for at Maybelline er blevet populært hos mænd.

Rango-1

Disney var klar til en fjerde tur i piratbåden, men Verbinski takkede nej. Han tog dog Johnny Depp med sig, og denne giver den som titelrollen i Rango, der markerer Verbinskis debut som instruktør i animationsverdenen. Man kunne derfor med rette frygte eller forvente, at Verbinski ville trække på sin erfaring med den overlegne mus og bidrage med en film, der passer ind i Disneys kønsløse univers. Lad mig slå fast med det samme: Det er ikke tilfældet. Det kan derfor også undre mig, at Rango fik danske stemmer til det publikum, der endnu ikke kan læse undertekster. Dertil er temaerne for voksne og referencerne for subtile.

Nuvel, Rango er en kamæleon, der (mis)trives i fangenskab, hvor han er i en eksistentiel krise i sit terrarium. En begivenhed sender dog vor flamboyante og ensomme antihelt på sit livs eventyr, hvor han ender i den nådesløse ørkenby, Dirt. Da indbyggerne spørger Rango, hvem han er, øjner han muligheden for at være, hvem han end ønsker. Rango iscenesætter sig selv som vestens hårdeste negl, og (u)heldet er med ham, hvor indbyggerne får bekræftet, at de er i selskab med en vaskeægte helt. Rango må nu gå linen ud, hvilket naturligvis ikke er gnidningsløst, når man er vant til det rolige liv som kæledyr.

Rango (2011)

[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-1.jpg]80
[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-10.jpg]40
[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-11.jpg]50
[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-12.jpg]50
[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-13.jpg]30
[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-14.jpg]30
[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-15.jpg]30
[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-16.jpg]30
[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-2.jpg]20
[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-3.jpg]20
[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-4.jpg]20
[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-5.jpg]20
[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-6.jpg]20
[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-7.jpg]20
[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-8.jpg]20
[img src=http://fiktionogkultur.dk/wp-content/flagallery/rango-2011/thumbs/thumbs_rango-9.jpg]20

Animationsgenren har for længst bevist, at den ikke kun er for børn og deres forældre, der tålmodigt holder dem med selskab i biografens mørke. Rango tager da også skridtet fuldt ud med sit komplekse ordforråd, popkulturelle referencer, der dog er så subtile, at de hverken stjæler fokus fra historien eller er så åbenlyse, at mindre børn vil fange dem. Historien er klassisk, men yderst velfortalt, hvor Johnny Depp gør det fornemt som identitetsforvirret hovedrolle, hvor øglearten næppe er tilfældigt valgt.

Der er kælet for detaljerne i filmens univers, og særligt er ørkenbyen Dirt uhyre stemningsfuld. Rango byder på grin, klukken, men mest af alt vinder filmen på sit hjerte, hvor Verbinski tager sig tid til at fortælle sin historie. Hvis man er tilhænger af animationsgenren, så er Rango en film, man ikke må gå glip af. Den er en caféburger, der er blevet kælet for i denne tid med McDonalds.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Paramount Home Entertainment



Om skribenten

Peter Madsen
Som anmelder er jeg motiveret af at skrive, at formidle. Mest af alt fordi, jeg ikke kan lade være - hverken med at skrive eller at holde af film, tv-serier, litteratur og musik. Som anmelder tilstræber jeg at gøre læseren klogere ved at argumentere sagligt i en ellers ret subjektiv genre. Om en eller begge ambitioner bliver indfriet, overlader jeg til læseren at vurdere. Favoritgenrerne på film er sci-fi, action, fantasy og superhelte. Forfattere som jeg holder meget af er Philip K. Dick, Erich Maria Remarque og Haruki Murakami. Bøger som 1984 og Brave New World kan jeg blive ved med at genlæse.