Anmeldelse

imdb

R

eboot, genfortolkning eller omdigtning, kært barn har mange navne på forskellige sprog. Faktum er, at superhelten, som vi danskere lærte at kende som Edderkoppen, optræder i en ny film blot ti år efter, at Sam Raimi påbegyndte sin trilogi om Edderkoppen. I denne version spillede Toby Maguire den nørdede Peter Parker, der sidenhen iførte sig et ålestramt kostume. I stedet for en film nummer fire, besluttede man sig for en opdateret Edderkoppen med oprindelseshistorie og hvad der ellers hører til. Det er desuden meningen, at denne nye version skal være starten på endnu en trilogi. Bag kameraet på film nummer et står Marc Webb, instruktøren der overraskede med den lille, skæve og yderst vellykkede (500) Days of Summer fra 2009. Faktisk er denne fabel om Edderkoppen kun Webbs spillefilm nummer to, så der er tale om en gedigen satsning fra Columbia Pictures. I rollen som Peter Parker  finder man Andrew Garfield, som er bedst kendt som vennen, der slæber Mark Zuckerberg i retten i David Finchers The Social Network (2010).

Edderkoppen udkom første gang tilbage i 1962 og på dansk fem år senere i 1967. Universet i filmen er da også tro mod oprindelseshistorien som læsere af tegneserien kender den. Men som det er typisk inden for superheltegenren, så tager forskellige forfattere sig friheder, og i Marvel-regi er denne type fortællinger samlet under betegnelsen “Ultimate” efterfulgt af navnet på superhelten, historien centrerer sig omkring. Her er det ofte heltens etnicitet, seksuelle orientering eller andre elementer, der er anderledes end den klassiske fortælling. F.eks. er den oprindelige Nick Fury hvid, men Ultimate Nick Fury er sort, og det er sidstnævnte karakter, der har fundet vej til Marvels Iron Man, Captain America, Thor og ikke mindst The Avengers. Pudsigt nok, er det Samuel L. Jackson, som tegneserieforfatterne har anvendt som inspiration Ultimate Nick Fury.

Ultimate-universet er også til stede i Edderkoppen anno 2012: Peter Parker er lige dele nørd og cool outsider, der er andre end de velkendte karakterer, der  kender hans hemmelige identitet og så kører Parker på skateboard. Opskriften er dog ikke radikalt ændret i 2012-versionen, men vinklen er noget anderledes. Her fokuseres der på heltens fraværende forældre og dette er en af filmens helt store styrker: Man forstår som tilskuer, hvorfor Parker handler som han gør. Webb håndterer, på trods af det markante genreskifte, løjerne flot . Og hans anvendelse af hovedpersonen og hans kærlighedsinteresse, Gwen Stacy, som kim, gør filmens univers vedkommende. Kendere af Edderkoppen ved, at valget af Gwen Stacy er modigt. Som Peter Parker gør Garfield det godt, og han formår at balancere kækhed, outsider-status og heltemod på en overbevisende måde. Et helt stort plus, modsat Raimis udgave, er, at Webb har valgt at anvende stuntmænd i aktion-scenerne, frem for en åndsforladt omgang CGI.

The Amazing Spider-Man - 10

I andre roller fungerer Martin Sheen, Sally Field, Emma Stone og ikke mindst Rhys Ifans som med- og modspil. Kemien med Emma Stone og Peter Parker er troværdig, og man hepper på det unge par. Skurken, på dansk døbt “Firbenet”, er nok et utraditionelt valg, men plottet, der involverer skurken, holder vand og bliver afviklet fint. Filmens stil er eksplicit sigtet mod en dyster realisme, ikke ulig hvad Christopher Nolan gjorde for Batman-karakteren. Nok er Edderkoppen en helt med en tragisk fortid, men hans kække kommentarer til skurke, ordensmagten og tilskuere bløder denne dystre stemning op. Resultatet er da også langt fra så mørkt og modløst, som man finder det hos den kappeklædte helt fra Gotham.

Alt i alt har Marc Webb skruet en rigtig god film sammen, og castet spiller flot sammen. Så hvis man er til den netsvingende superhelt, og ellers sætter pris på superheltegenren, så indskriver denne film sig gedigent i den filmiske mytologi. Jeg ser i hvert fald frem til at denne nye trilogi efter en uhyre positiv start.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Sony Pictures Home Entertainment

Amazing_Spider-Man_theatrical_poster_02



Om skribenten

Peter Madsen
Som anmelder er jeg motiveret af at skrive, at formidle. Mest af alt fordi, jeg ikke kan lade være - hverken med at skrive eller at holde af film, tv-serier, litteratur og musik. Som anmelder tilstræber jeg at gøre læseren klogere ved at argumentere sagligt i en ellers ret subjektiv genre. Om en eller begge ambitioner bliver indfriet, overlader jeg til læseren at vurdere. Favoritgenrerne på film er sci-fi, action, fantasy og superhelte. Forfattere som jeg holder meget af er Philip K. Dick, Erich Maria Remarque og Haruki Murakami. Bøger som 1984 og Brave New World kan jeg blive ved med at genlæse.