Anmeldelse

imdb

B

rian De Palmas med spænding ventede The Black Dahila, der netop nu er sendt ud på DVD, er en filmatisering af James Ellroys roman af samme navn. Med solide film i bagagen som Carrie (1976), Scarface (1983), The Untouchables (1987) og Carlito’s Way (1993) var det naturligvis med visse forventninger, at man satte sig til rette i sofaen for at se denne film – desværre blev disse ikke indfriet.

The Black Dahlia fortæller historien om den håbefulde, kønne og ambitiøse 22-årige b-skuespillerinde Betty Ann Short (Mia Kirshner), der i udkanten af Hollywood findes brutalt myrdet på en mark en onsdag morgen i 1947, hvor hendes mishandlede og maltrakterede lig er blevet efterladt til himlens altid sultne ådselsædere.

Det bestialske mord sender voldsomme chokbølger gennem 40’ernes USA, og politibetjentene Dwight ‘Bucky’ Bleichert (Josh Hartnett) og hans partner Leland ‘Lee’ Blanchard (Aaron Eckhart) bliver sat på sagen, der snart udvikler sig til en besættelse for Blanchard, hvis forhold til kæresten Kay Lake (Scarlett Johansson) som følge af denne bliver stærkt belastet.

The Black Dahlia (6)

De to betjente hvirvles snart ind i et omklarende spind af løgne, begær og prostitution, der trækker sine tråde langt ind i politikorpset. Den modbydelige sag får alvorlige personlige konsekvenser for begge betjente, og det parterede og groft voldtagne lig hjemsøger ikke kun Blanchard, men bliver i sidste ende også for Bleichert en gåde, der må og skal løses.

Filmen, der som skrevet baserer sig på Ellroys roman, tager afsæt i en virkelig og endnu uopklaret mordgåde, der var medvirkede til at stille Hollywood i et dårligt lys. Filmen tegner således et billede af et korrumperet og demoraliseret Hollywood, hvor kvinde(mis)handel, prostitution, ulovlig fremstilling af pornografiske “snuff-film” og dekadente sexfester nærmere var reglen end undtagelsen.

Det er ikke skuespillerpræstationerne, der fejler noget. Både Josh Hartnett, Aron Eckhart, Scarlett Johansson men også Hilary Swank, der spiller rigmandsdatteren Madeleine Linscott, brillerer i deres respektive roller. Men gode præstationer leveret af dygtige skuespillere er ikke nok til at gøre en god film, og filmen evner ganske enkelt ikke at levere en historie, der udvikler sig med skuespillerne.

The Black Dahlia (10)

Historien forbliver således på et sørgeligt stillestående niveau, og man føler sig som fanget i et limbo, hvor pinen unødigt trækkes ud. Filmen evner med andre ord ikke at skabe dynamik, og de næsten to timer, filmen varer, kulminerer i en underlig, påklistret afslutning, hvor alt i en elegant, men stærkt utroværdig, håndevending skal løses, så filmens tilbageværende helt kan få sin udkårne i et ægte “Hollywood moment”.

Brian De Palmas evner rækker længere end til denne middelmådige tidskvæler, og det er med længsel, at man tænker på instruktørens tidligere succeser, som de i indledningen nævnte. Desværre har han på det sidste været inde i en periode, hvor han har skabt en lind strøm af middelmådige film som f.eks. Snake Eyes (1998), Mission to Mars (2000) og Femme Fatale (2002). Lad os derfor håbe, at han i 2008 vender stærkt tilbage med de to annoncerede film Redacted og The Untouchables: Capone Rising.

 

Filmen er ude på dvd fra Scanbox Entertainment



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.