Anmeldelse

T

he Hills Run Red (2009) – instrueret af Dave Parker – havde jeg ingen forventninger til, da jeg i går aftes satte den i afspilleren. Plottet er lidt á la The Blair Witch Project, og filmen følger en filmnørds søgen efter den forsvundne mytiske horrorfilm The Hills Run Red, der er instrueret af den sagnomspundne instruktør Concannon.

The Hills Run Red - 2

Det viser sig, at nørden (+ følge) skulle være blevet hjemme, for hurtigt ender de på en psykopats uhyggelige filmset, hvor de ufrivilligt kommer til at spille hovedrollerne i en alt andet end fiktiv slasherfilm.

Filmen byder på en maskeret psykopat, en storbarmet blondine, bondeknolde, blod, splatter og indvolde i rå slagtermængder. Filmens struktur er inter- og metatekstuel, men byder på intet nyt under horrorsolen.

The Hills Run Red - 3

Hvis man elsker et hurtigt gys, der kender (og benytter sig af) genrens virkemidler til fingerspidserne, så vil man ganske givet være fint underholdt de 77 minutter, horrororgiet tager. Hvis ikke, ja så bør man nok styre udenom denne lille horrorflick.

 

Filmen er ude på dvd fra Warner Home Entertainment

The Hills Run Red - 4



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.