Anmeldelse

M

uterede dyr er ikke et særsyn, når talen falder på science fiction-genrens universer. Tænk blot på 1950’ernes bombastiske opbud af film, der har et overdimensioneret insekt som primært omdrejningspunkt! Film som Them! (kæmpemyrer), Tarantula (kæmpeedderkop), The Deadly Mantis (kæmpeknæler), The Black Scorpion (kæmpeskorpion) og mange, mange flere. Filmene, der skildrede menneskets (læs amerikanernes) kamp mod noget større og farligere (læs kommunismen), har sidenhen vist sig at være en populær subgenre.

Ikke mindst Roland Emmerichs atomsprængningsmuterede leguan i Godzilla byggede i 1998 videre på genren og refererede direkte til Frankrigs underjordiske atomprøvesprængninger på øen Mururoa i Stillehavet i 1995. Det er netop pga. af Emmerichs Godzilla, som jeg havde den tvivlsomme fornøjelse af at se i biografen, at jeg efterfølgende har forsøgt at undgå film med muterede dyr. Desto større var glæden, da jeg satte mig til rette for at se den sydkoreanske The Host (2006) af Joon-ho Bong, der er alt det, som Godzilla IKKE er – primært underholdende og vellavet!

Den bedst kendte af de asiatiske monsterfilm er nok den japanske Ishirô Hondas Gojira fra 1954, der verden over har opnået kultstatus og som netop er den film, Emmerich gav amerikansk liv i 1998. Ingen af Gojira/Godzilla-filmene er specielt seværdige (slet ikke, hvis man spørger Roger Ebert), så man kunne naturligvis frygte, at The Host ville afsløre sig som en lignende monstrøs fadæse, men nej!

The Host - 1

Vi befinder os i millionbyen Seoul, hvor et muteret fiskemonster pludselig sætter byen på den anden ende, da det vælger at stige op af Han-flodens kemiske vande og angribe (samt fortære) ethvert tobenet væsen, der ikke flytter sig hurtigt nok. Enhver kan nok forstå, at det ikke i længden er forsvarligt at have et sådant tilfælde af et evolutionskædeoverspringende uhyre til at rende rundt og stille sin monstrøse sult på de stakkels indbyggere i Seoul, så militæret hidkaldes – ikke så meget for at indfange monstret som for at inddæmme den påståede virus, fiskemonsteret angiveligt er vært for (derfor titlen)!

Man følger den stærkt uharmoniske familie Pang, der udsættes for prøvelse efter prøvelse efter prøvelse – alt sammen pga. fiskemonstret, der er stukket af med lille Hyun-seo. Hyun-seos far (Gang-du) ønsker straks at sætte efter den muterede floddjævel, men tilbageholdes af myndighederne, da han menes at være blevet smittet med den virus, som mutanten efter forlydende er vært for. Det er ikke let at skulle agere helt (slet ikke, når man er relativt inkompetent og umoden), men ikke desto mindre sætter Gang-du alt på ét bræt i forsøget på at redde sin datter.

The Host - 2

Herfra går handlingens gang i et humoristisk, actionmættet og stærkt underholdende adrenalinunivers, hvor man ikke kun griner, men også frydes over de smukke billeder, der er komponeret med ferm hånd af fotografen Hyung-ku Kim. Specielt fotograferingen af et ofte regnfuldt Seoul forlener filmen med en æstetisk veludført billedramme. Filmen er et gigantisk genremiks, der spænder fra action og science fiction videre over komedie og drama. Det er en genremutation over 50’ernes amerikanske science fiction-film og Wolfgang Petersens virusfilm Outbreak fra 1995, og den vil uden tvivl gøre lykke hos alle, der sætter pris på muterede dyr, der går amok.

Og lur mig i øvrigt, om The Host i den nære fremtid ikke muterer sig til en eller flere efterfølgere som konsekvens af den førstes formidable succes!

 

Filmen er ude på dvd fra Pan Vision

the-host-poster



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.