Anmeldelse

J

eg genså i går aftes, for jeg ved ikke hvilken gang, Stephen Daldrys smukke, smukke The Hours fra 2002. Den havde to effekter på mig: 1) Jeg har i dag hørt filmens soundtrack (der er komponeret af Phillip Glass) nonstop. 2) Jeg genlæser (for jeg ved ikke hvilken gang) Virginia Woolfs Mrs. Dalloway.

The-Hours-the-hours-8411446-1016-546

Udover filmens geniale komposition, dens eminente struktur, flotte musik og elegante fotografering, så er det i den grad Meryl Streeps, Nicole Kidmans og Julianne Moores præstationer i rollerne som Clarissa Vaughan, Virginia Woolf og Laura Brown, der får ens hår til at stritte af beundring, og som gang på gang får fremprovokeret en tåre i øjenkrogen og en klump i halsen. Ej heller skal Ed Harris glemmes, der som den på sjæl og legeme syge forfatter leverer en hjertegribende præstation.

Filmen er et mesterværk, der blot bliver bedre og bedre for hvert gensyn. Især Meryl Streep, som jeg næsegrus beundrer, leverer (endnu en gang) en helt igennem suveræn og indfølt præstation. Det er ligegyldigt hvilken film, Meryl Streep medvirker i, så bliver den løftet ene og alene pga. hendes tilstedeværelse. Jeg vil – igen – sætte mig ind i sofaen, tænde for Phillip Glass’ eminente musik og fordybe mig i Woolfs fortælling om Mrs. Dalloway, der … ville købe blomsterne selv.

 

Filmen er ude på dvd fra Scanbox Entertainment

hours_xlg



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.