Anmeldelse

imdb

N

æste år er det 10 år siden, at et jordskælv i Det Indiske Ocean fik en række altødelæggende tsunamier til at rejse sig. Over 225.000 mennesker omkom i en af de værste naturkatastrofer, menneskeheden har oplevet. Den historie fortæller spanske Juan Antonio Bayona med et stramt fokus holdt på en enkelt families kamp for at overleve og finde hinanden i kaos.

Jeg husker, at jeg læste Roger Eberts anmeldelse af Juan Antonio Bayonas The Impossible aka Lo Imposible i 2012 og tænkte: den film skal jeg under ingen omstændigheder se! Ikke fordi Ebert slagtede filmen, han gav den 4 ud af 4 stjerner og afsluttede sin anmeldelse med at fremhæve filmen som en af årets bedste, men fordi, at jeg ikke duer til film, der er så komprimerede i deres tragiske fokus.  Og en sådan film er The Impossible, som man ser fra start til slut med en knude i maven og en klump i halsen.

The Impossible - 1

En tidlig morgen den 26. december 2004 indtræffer katastrofen. Alle lande, der har kyststrækning op til Det Indiske Ocean, bliver ramt af meterhøje tsunamibølger, der flår alt fra hinanden og efterlader død og ødelæggelse i deres kølvand. Vi er i Thailand på et luksushotel, hvor en familie – far, mor og tre drenge – holder juleferie. Mary (Naomi Watts) og Henry (Ewan McGregor) befinder sig med deres drenge ved hotellets pool, da den første bølge skylder ind over dem. Ingen kan nå at reagere, alt sker i et splitsekund. I løbet af ét knips med fingrene ændrer balancen sig fra lykke og idyl til kaos og panik.

Mary, der knæler og kryber sammen i en beskyttende fosterstilling, skubbes gennem en glasvæg. Henry, der har de to mindste drenge under armen, trykkes ned under mudderbølgen. Og Lucas, den ældste dreng, bliver slynget ned i poolen af vandmassernes massive kraft. Alt har ændret sig, da han igen dukker op til overfladen. Mary, der er hårdt såret, forsøger desperat at nå Lucas, inden de føres bort fra hinanden af vandet, og Henry og de to yngste drenge er forsvundet.

The Impossible - 2

Filmen, der bygger på en sand historie, følger intimt familiens kamp for at overleve, for at finde hinanden. Det er denne ene families skæbne, der er fokus på. På denne måde fortæller Bayona den lille historie i den store historie og økonomiserer dermed det dramatiske materiale på smukkeste vis. På det æstetiske plan er filmen blændende smuk. Fotografen Óscar Faura, der også er billedmanden bag The Orphanage og Julia’s Eyes, skaber nogle såvel bjergtagende smukke som mareridtsvækkende uhyggelige billeder. Billeder, der i mange scener ledsages af den totale, øredøvende stilhed. En stilhed, der fremhæves af mange af katastrofens overlevende som værende altdominerende.

Det øjeblik i filmen, der har lagret sig mest smerteligt hos mig, er da en overlevende beretter om, hvordan han vågner på sit hotelværelse og finder en seddel fra konen, der fortæller, at hun og datteren er taget på stranden. Et sekund efter rammer tsunamien hotellet og han ved, at hans datter og kone er væk, at de er døde.

The Impossible - 5

Ligeledes udgør Geraldine Chaplins korte cameo-agtige rolle et smukt øjeblik i filmen, da hun med varme og nænsomhed forklarer de to yngste drenge, at mange af de stjerner, der lyser klarest på himlen, har været døde i millioner af år. Men selvom de er døde, er de ikke glemte.

Naomi Watts, der med rette blev Oscarnomineret for sin rolle, spiller hjerteskærende intenst. Der er tale om en præstation, der kryber ind under huden. Og Lucas (Tom Holland) er uhyggeligt dygtig i rollen som den stoiske dreng, der kæmper bravt og med et overskud og et overblik, man ikke ville tilskrive et så ungt menneske. Det er tale om mesterlige, dramatiske præstationer, der forbliver hos én lang tid efter, at filmen er slut.

Filmens titel er dobbelttydig: Det umulige og utænkelige indtræffer, da tsunamien rejser sig over kysterne, og det umulige sker, da alle i familien overlever katastrofen og genfinder hinanden. Til trods for dette, er The Impossible ikke en feel good film, der efterlader en i godt humør, og man sidder efterfølgende, når rulleteksterne toner frem, med førnævnte knude i maven og klump i halsen.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Nordisk Film

The Impossible



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.