Anmeldelse

imdb

J

oseph Zitos slasher-klassiker The Prowler aka Rosemary’s Killer (1981) skiller sig positivt ud fra den ganske store mængde af slashers, der blev produceret i kølvandet på John Carpenters succes med Halloween (1978).

Handlingen er det så som så med, men Tom Savini serverer nogle ret (u)lækre gore-effekter, der stadig imponerer og skræmmer dagen i dag. Filmen tager sin begyndelse ved et afdansningsbal i 1945, hvor to unge elskende bliver befordret til det hinsides af en i militærdragt camoufleret person. De bliver simpelthen dobbeltspiddet af en møggreb. Et våben, der viser sig at være morderens foretrukne. Som en signatur efterlader han sig altid en enkelt, langstilket rose. Efter dette første mord klippes der til 1980, hvor der igen – efter 35 år uden – bliver afholdt afdansningsbal. Dette er naturligvis tegn til, at lillebyen – og de kåde teenagere – vil blive hjemsøgt af The Prowler.

Som jeg skrev tidligere, så er det så som så med handlingen, men underholdningsværdien er stor og fejler intet. Skuespillet er langt fra det værste, man kunne forvente at støde på i en film af denne type og genre. Men – og det er jo primært derfor, at man ser denne slags film – mord, blod og splatter er der i rigelige, visuelle mængder.

 

Filmen er ude på dvd fra Warner Bros.

37 - The Prowler



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.