Anmeldelse

imdb

E

n gruppe dyr fra New York Zoo tager på et alt andet end planlagt eventyr i vildmarken. Er det ikke set før? Jo! Helt vildt (2006) – Disney-klassiker nummer 46 – er en svag film med en grundidé, der er grovplanket fra DreamWorks-filmen Madagascar (2005).

Lad mig indlede således: Animationen i Helt vildt er i top. Alt andet ved filmen er langt fra den kvalitet, som man gerne vil – men ikke altid kan! – forbinde med Disney. Med andre ord, så er der ikke megen klassiker – sådan klassisk set – over denne Disney-klassiker, der halter som en skamskudt gazelle.

This slideshow requires JavaScript.

Den unge løvekilling Ryan kan ikke brøle. Alt, hvad det kan blive til, er et stille og forsagt miav. Det ærgrer ham, da hans far Samson brøler som en buldrende bas. Imens Samson og Co. hygger sig i New York Zoo – blandt andet med en kold omgang skildpadde-curling – længes Ryan efter vildmarken. Han ender ufrivilligt i en fragtcontainer og skibes herefter af sted til det forjættede sted. Og så går den vilde jagt for at få Ryan i sikkerhed … men det ender jo (som det hos Disney skal!) med fryd, gammen og voluminøs fællessang.

At selve idéen er set før – og bedre effektueret – med Madagascar er ikke filmens største hæmsko. Det er de kedelige karakterer og den gumpetunge humor, der spænder ben for filmen. Og så er plottet simpelthen så godt og grundigt gennemkogt og -tygget, at man er bedre tjent med at (gen)se Løvernes konge (1994) eller Find Nemo (2003), der deler tema med Helt vildt.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Walt Disney Studios Home Entertainment

wild_ver3_xlg

The-Wild-Salvaje-Walt-Disney-Poster-Cartel



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.