Anmeldelse

imdb

K

ampen mellem mellem Autobots (de gode Transformers) og Decepticons  (de onde Transformers) fortsætter i filmseriens fjerde kapitel. Her starter man knap fem år efter krigen i Chicago fra Transformers: Dark of the Moon (2011). Filmen byder på et helt nyt set-up, men instruktøren, Michael Bay, er den samme som i de tre andre film. Manuskriptforfatteren Ehren Kruger er ligeledes tilbage efter at have skrevet de seneste Transformers-film.

I nærværende film har menneskeheden taget afstand fra alle typer af Transformers, hvilket er forståeligt nok efter de i deres interne kamp smadrede hele førnævnte by. Væk er hovedpersonen fra de tre foregående film, Sam Witwicky (Shia LaBeouf) og hans to forskellige kærlighedsinteresserer. I stedet følger man en mislykket opfinder i Texas, Cade Yeager (Mark Wahlberg) og hans 17-årige datter Tessa (Nicola Peltz). Peltz spillede pigen Katara fra The Last Airbender (2010) af M. Night Shyamalan. Og nej, hun er ikke blevet en bedre skuespillerinde siden da, men det stoppede heller ikke Megan Fox fra at opnå stjernestatus: blandt andet takket været Michael Bays to første film i Transformers-serien.

Transformers Age of Extinction (2014) - 1

Nuvel, tilbage til den fjerde film. Som skurk har man hyret Kelsey Grammer. Ikke at han gør nogen som helst film værre, men selv hans tilstedeværelse er en dråbe i det hav af manglende logik, som Transformers: Age of Extinction udgør. Mere om det senere.

I stedet for John Turturro har filmen fået Stanley Tucci som støtte til hovedpersonerne, men hans karakter introduceres først efter en hel time inde i filmen, og Tucci spiller altså en central karakter. Men okay, filmens samlede spilletid er på 165 minutter. Jeg gentager, næsten tre timer med larmende eksplosioner og højlydte CGI-slåskampe. Så er du advaret. Og hvorfor nævnes stemmeskuespillerne til Transformerne ikke? Fordi de kunne være hvem som helst, derfor. Den menneskelig hovedrolle, Wahlberg, kæmper mod plot og replikker, men er i bedste fald ligegyldig.

Transformers Age of Extinction (2014) - 2

Det er ikke billigt at fylde en skærm med CGI, og filmen har da også et estimeret budget på 210 millioner dollars, noget der minder om 1.2 milliard danske kroner.

Set ud fra et narrativt perspektiv, fremstår Transformers: Age of Extinction som selve inkarnationen af klodset og doven historiefortælling, hvor skuespillerne får lagt utroværdige, klichéfyldte replikker i munden; enten for at forklare det papirtynde plot eller promovere produkter som Red Bull. Hvis bare dialogen var sarkastisk eller ironisk, men nej. Michael Bay har i ramme alvor bedt skuespillerne levere deres replikker i en seriøs sammenhæng. I det mindste er den pubertære humor fra de foregående film nedtonet i denne, men vi har altså med manuskriptforfatteren til den fine Arlington Road (1999) at gøre. Siden at have skrevet manus til føromtalte film, er det kun gået én vej. En rute, som Michael Bay selv har taget efter han instruerede The Rock tilbage i 1996. Blot to år efter lavede Bay Armageddon, og så var kursen sat.

I løbet af de 165 minutter som den fjerde Transformers varer, laves der et utal af popkulturelle referencer, blandt andet revser en ældre ejer af en nedlagt biograf filmindustrien og dens forkærlighed for efterfølgere og genfortolkninger. Den slags vittigheder (?) må man afstå fra, når man har skabt en karriere ud af præcist dens slags film, som Michael Bay har. På samme måde refererer Transformers: Age of Extinction til The Big Lebowski (1998) – måske for at låne noget troværdighed? Men det alt, alt for sent og alt for tåbeligt, når vi allerede er kommet til fjerde film i en utroværdig, larmende filmserie.

Transformers Age of Extinction (2014) - 3

Der er så mange slåskampe mellem de gode Autobots og de onde Decepticons, at det bliver meningsløst og kedeligt, på trods af at man som seer sjældent har muligheden for at holde rede på, hvad der egentligt sker. I stedet ligner det to bilkirkegårde som slås i midten af Chicago.

Når det kommer til eksplosioner er Bay både kendt og berygtet, men ligeledes er der tonsvis af scener med amerikanske flag, militæret og en lummer dvælen ved yngre kvinders former og beskedne beklædningsgenstande. Jo, Bays signatur er skrevet henover Transformers: Age of Extinction. Med Caps Lock slået til.

Transformers Age of Extinction (2014) - 4

At få det helt rigtige billede eller den cool scene, der overgår logik eller sund fornuft, er et varemærke hos Bay og noget, man også ser i denne film. Som når de desperate hovedpersoner er på flugt, men alligevel tager sig tid til at tænde en masse stearinlys for at lave en romantisk scene midt i det hele, eller når der er en belejlig rampe for vores helte at flygte nedad uden at have kendskab til den førnævnte rampe. For ikke at tale om, at en overlegen race af robotter er afhængige af menneskernes hjælp, både de gode og de onde. Men alle disse elementer gør sig jo godt på et biograflærred, så al logik, også filmens interne, ryger direkte i skraldespanden, selv for en film med kæmperobotter fra en anden planet. Jep, det er lidt af en bedrift.

Summa summarum; hvis man troede, at den foregående Transformers-trilogi skrabede bunden for usammenhængende og fordummende historiefortælling, så har Michael Bay lige brugt 210 millioner dollars på at modbevise publikummet og alligevel kommer der en femte Transformers-film. Dertil kommer, at Bay igennem filmen på skamløs vis hjælper multinationale virksomheder med at afsætte deres produkter. Og for at styrke filmens kommercielle appel i forhold til markedsandele, flyttes plottet til Kina, hvor produkter fremvises. I et lidet maskeret forsøg på at styrke forholdet til det kinesiske marked, portrætteres alle kinesere som ekstremt heltemodige og handlekraftige.

Må Købekraften være med dig. Altid.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Fox-Paramount

transformers-age-of-extinction-poster



Om skribenten

Peter Madsen
Som anmelder er jeg motiveret af at skrive, at formidle. Mest af alt fordi, jeg ikke kan lade være - hverken med at skrive eller at holde af film, tv-serier, litteratur og musik. Som anmelder tilstræber jeg at gøre læseren klogere ved at argumentere sagligt i en ellers ret subjektiv genre. Om en eller begge ambitioner bliver indfriet, overlader jeg til læseren at vurdere. Favoritgenrerne på film er sci-fi, action, fantasy og superhelte. Forfattere som jeg holder meget af er Philip K. Dick, Erich Maria Remarque og Haruki Murakami. Bøger som 1984 og Brave New World kan jeg blive ved med at genlæse.