Anmeldelse

V

imdbar man et barn af 80erne og ung i 90erne, så var man højst sandsynlig fan af De unge strissere. Serien rullede første gang over de amerikanske tv skærme i april 1987. Godt 22 år senere ruller de to første sæsoner med stor gensynsglæde og nostalgi over min. Der er dømt iturevne jeans, bundesliga hår, skarp 80erslang og one-liners, når Johnny Depp, Peter DeLuise, Holly Robinson Peete og Dustin Nguyen går undercover i Amerikas hårdeste miljøer – de lokale High Schools. Som Entertainment Weekly så smukt skrev, er de: Too cool for school.

I dag er serien old school, den har kultstatus for mange (undertegnede inklusive), og jeg vover påstanden, at de fleste teenagere i dagens Danmark (forståeligt nok) er for optagede af Gossip Girl og den nye Beverly Hills 90210 spin-off til at have kastet et blik på de unge strissere. Også selvom den gode Hr. Depp den dag i dag pryder teenagepigers vægge – nu i kølvandet på hans rolle som karismatisk kaptajn. Der er fare for at en dengang banebrydende, samfundskommenterende og provokativ serie som De unge strissere kan blive til en kedelig gang after school special, set med et nutidigt publikums øjne. Eller er der?

21-jump-street

Når man ser pilotafsnittet, føler man sig kastet tilbage til stenalderen inden for politiseriegenren. Hvis Sipowicz eller Grissom skulle opklare forbrydelser under sådanne forhold, kom de ikke langt. Mange vil dog kunne påtage sig at opklare seriens største forbrydelse – nemlig dén mod den gode smag. For der er stil og pop og blær på drengen – på 80er måden. Men ser man igennem fingre med den ekstravagante tøjstil, den til tider lige lovlige klichefyldte spændingskurve (komplet med biljagt) og den corny dialog, så er historien stadig holdbar og troværdig.

Plottet er fra starten af karakterdrevent, og politisagerne spiller andenviolin til gode og dramatiske udviklinger. Undervejs opklarer de unge strissere sager, der omhandler tabuer som AIDS, politikorruption, steroidebrug og homofobi. Tunge sager i 80erne. Måske lidt for tunge for mine dengang unge øjne, som hellere ville kigge på den nye betjent Tom Hanson. Tom Hanson (Johnny Depp) er nyudklækket politimand med babyface, nervøs aftrækkerhånd og kikset frisure. Han er den pæne dreng, der er fulgt i fars fodspor. Da han rekrutteres til et nyt projekt, som har til huse i et nedlagt kapel med adressen 21 Jump Street, ændres hans liv. Her møder han en cool Doug Penhall, en smuk Judy Hoffs og en poppet Harry Ioki. Et ikonisk og meget velspillende firkløver er skabt. Kronen på værket bliver chefen Adam Fuller, spillet overlegent af Steven Williams.

80eroptikken og – optimismen ændres gradvist i takt med sæsonerne. 90ernes oprør og opgør i samfund og politik skinner igennem i serien. De unge strissere er et tidsbillede af format. Også i mode. Fra pop til grunge med Depp som eksponent. Det var også eksponeringen i denne serie, der skabte grobunden for hans videre fantastiske karriere. Han tog hurtigt afstand fra serien, og det lykkedes ham at blive skrevet ud af handlingen i fjerde sæson. Hanson blev voksen. Det var tid til at gå ud af skolen. Serien voksede også igennem sæsonerne. Den smider ret hurtigt sit 80er image af sig, og står efter min mening som en serie, man uden problemer kan se 22 år efter. Især i anden sæson og fremefter. Gæstestjerner som Sherilyn Fenn (Twin Peaks) og Brad Pitt er sjove at spotte, og samspillet mellem Johnny Depp og Peter DeLuise slår gnister. Især som de provokerende McQuaid Brothers. De unge strissere bliver aldrig for gamle til endnu en tur på skolebænken…

 

Første sæson er ude på dvd fra Midget Entertainment

21 Jump Street - Sæson 1



Om skribenten

Dorthe Gertsen
Info følger snarest!