Anmeldelse

F

imdbør Olsen-tvillingerne, Hannah Montana og de amerikanske sweethearts fra High School Musical, før glamour, makeup og overfladiske popsange blev ungdommens lederstjerner for stil og moral, fandtes der en ung kvindetype, som man som teenagepige sundt kunne identificere sig med. Hun hedder Anne, og hun kommer fra Grønnebakken.

Lucy Maud Montgomery skabte den verdenskendte litterære figur i begyndelsen af det forrige århundrede. Anne er en uhelbredelig drømmer, hun citerer Tennysons The Lady of Shalott, hun lever i en fantasiverden, hvor alt kan tænkes bedre og smukkere, end det er i virkeligheden. Én ting kan hun dog ikke fantasere væk – sit røde hår! Fregnerne, det røde hår, det (efter sigende) medfølgende hidsige temperament samt en ukuelige stædighed er Annes kendetegn, og de forårsager alskens uheldige, pinlige og sjove situationer.    Hun slår en tavle i hovedet på klassekammeraten Gilbert Blythe, da han kalder hende `Gulerod´, hun farver sit hår grønt, fordi hun så desperat gerne vil have hår, som er sort som ravnens – ligesom hjerteveninden Diana Barry, og hun går balancegang på en tagryg, da ærkerivalen Josie Pye udfordrer hende. Og en meget livagtig fremførelse af Tennysons digt på den lokale å får næsten katastrofale følger, men hun reddes i sidste øjeblik af Gilbert. Den canadiske skuespiller Megan Follows bringer dette pudsige pigebarn til live i sammenlagt tre tv serier, der strækker sig fra 1985 til 2000.

Anne fra Grønnebakken (1985) er den første i serierækken, og begynder ligesom bogen, da den forældreløse Anne adopteres af søskendeparret Matthew og Marilla Cuthbert. Egentlig ville de have haft en dreng til at hjælpe den aldrende Matthew på gården, men en misforståelse sender Anne til Avonlea, til Grønnebakken. Med sit finurlige væsen vinder hun deres hjerter, hun snakker i stride strømme om sine drømme, og hun oplyser det ældre søskendepars skygge eksistens. Hun får lov at blive. Hun møder Diana, hun gør sig uvenner med sladrekonen Rachel Lynde, og hun vinder Gilberts beundring, som i første omgang ignoreres af den rødhårede stolte Anne. Navnet Gulerod vil hun aldrig komme sig over! Først da Gilbert bliver hendes redningsmand i mere end én forstand, varmer hun op og lader venskabet blomstre.

anne-of-green-gables

I efterfølgeren Anne fra Grønnebakken – Fortsættelsen (1987) prøver Gilbert at blive mere end hendes redningsmand. Han er håbløst forelsket i denne smukke, kloge og ambitiøse unge kvinde, der dog stadig opretholder sin sans for uheldigheder, selv om hun er blevet voksen. Anne har plads til romantik i sin fantasi, men ikke i sin virkelige verden, og da Diana gifter sig og opgiver deres ophøjede fantasier om den melankolske prins på den hvide hest, vælger Anne at tage jobbet som underviser på en kostskole. Livet i al dets gråhed åbenbares for den unge drømmer, der ikke kan få tag om den ondskabsfulde Pringle familie, der styrer byen og skolen. Men efter meget slid lykkes det at vinde deres gunst. Efter en snert af romance med en af fædrene på skolen, vender Anne hjem. Meget er forandret, og hendes sjæls lykke står på spil, da hun erfarer, at en kær ven ligger for døden.

Disse to første tv serier er unikke. De indfanger L.M. Montgomerys romantiske og til tider skarpe og ironiske pen. Skuespillerne er figurerne fra bøgerne. Alle roller, store som små, er omhyggeligt udformet, men hovedrollen, samt Richard Farnsworth (Matthew) og Colleen Dewhurst (Marilla) er i en klasse for sig. Rollen som Anne er som skrevet til Megan Follows, der ubesværet og morsomt leverer alt fra teatralsk dramatik til komik og ægte hjerteskærende følelser. Serien fortolker frit bøgerne, og derfor er der byttet om på en række hændelser, og tildigtet nogle, mens andre slet ikke er med. Kevin Sullivan skriver, producerer og instruerer dog i Montgomerys rette ånd. Serierne er over tyve år gamle, men det mærker man ikke, når man ser eller genser dem. 80erne er gemt godt væk, og på skærmen toner en anden og mere uspoleret tid frem.

Den tredje del i serien om Anne kommer først i 2000. Hvor anden del var løst baseret på romanerne, har Anne fra Grønnebakken – The Continuing Story løsrevet sig helt fra Montgomerys univers. Personerne er stadig de samme, heldigvis også i rollerne!, men handlingen finder mestendels sted i Europa under 1. Verdenskrig. Gilbert, som alligevel viste sig at være Annes drømmeprins, kan ikke ignorere presset fra de lokale mere, og han lader sig hverve til krigen som feltlæge. Da Anne får besked om, at han er meldt savnet, tager hun med Røde Kors gennem en farefuld færd i de krigsramte lande for at finde sin elskede.

InspiredAfternoons_AoGG2_600x300

Historien er radikalt anderledes, og den placerer Anne i uvante scenarier, som ikke stemmer overens med L.M. Montgomerys vision for sin figur. Den stemte heller ikke overens med undertegnedes. Når det er sagt, så skal man ikke nødvendigvis sammenligne romanens univers med filmens, men det er svært at tilegne sig denne nye side af drømmeren Anne, der ikke længere befinder sig i de bølgende korn på Grønnebakken og på de røde strande på Prince Edward Island, men som i stedet skutter sig i krigens skyttegrave, er under beskydning og omgivet af død og misere. Måske har Sullivan prøvet at gøre Anne mere selvstændig og ikke fulgt romanerne, fordi hun ender som husmor med børneflok, hvilket ikke er idealet i dag? Hvorom alting er, så er ånden gået tabt, og selve figuren har lidt under forsøget på at opdatere en historie og gøre den mere spændende. Det slår fejl, fordi man som seer ikke kan finde troværdighed i fiktionen. Er man dog ægte Anne-fan, kan det godt lade sig gøre at bide skuffelsen i sig og nyde at se karaktererne i aktion igen. Produktionen og skuespillet fejler ikke noget.

Sidste nye skud på stammen i Anne franchisen er en tv film med Barbara Hershey som en ældre Anne, og med en ny ung skuespiller (Hannah Endicott-Douglas) i rollen som en yngre Anne. Filmen skal fungere som en prequel til de tre ovennævnte serier, og manuskriptet er igen hentet frit fra Sullivans fantasi; skal man dømme efter diverse trailers, er det højforræderi mod vores alles sammen elskede figurer. Men det må man selv tage stilling til, hvis man vover at kaste sit øje på Anne of Green Gables: A New Beginning (2008). For mig og for adskillelige andre fans er det umuligt at forestille sig en udgave af Anne fra Grønnebakken, der ikke har Megan Follows i hovedrollen. Da jeg fik til opgave at anmelde dette mindestykke fra min barndom og tidlige ungdom, måtte jeg tage de upartiske og kritiske briller på til gensynet. Det er lykkedes et langt stykke hen ad vejen, men der er altid en del af mig, der kaster mig i næsegrus beundring for den ukuelige, rødhårede og drømmende Anne. Man kan kun håbe, at nutidens og fremtidens generation af børn og unge vil tage denne eviggyldige historie til sig. Jeg vil i hvert fald altid vende tilbage til Anne, og til Grønnebakken.

 

Tv-serien er ude på dvd fra Midget Entertainment

Anne fra Grønnebakken



Om skribenten

Dorthe Gertsen
Info følger snarest!