Når verden åbner igen…

Kunstmuseum Brandts er lukket! Det ligger øde hen, og salene skriger efter et publikum. Som også den knælende kvinde i H.A. Brendekildes maleri “Udslidt” skriger. Maleriet er en del af Brandts faste udstilling, og dets titel spejler i sandhed den kollektivt-mentale tilstand for tiden.

Jeg venter selv på at kunne støve mit årskort af, så jeg kan få oplevet udstillingen om Asta Nielsen – “Die Asta” – inden den tages af plakaten til august. Og imens jeg imødeser bedre tider og museumsåbning, nyder jeg min kaffe af Asta-kruset, der er smykket med følgende bevingede ord: “Berømmelse er et ord skrevet i sand”.

Ordene stammer fra portrætfilmen “Asta Nielsen” fra 1968, som er skrevet og instrueret af Asta Nielsen selv. Den 28 minutter lange minidokumentar, hvor hun interviewes af Axel Strøbye og har en samtale med Poul Reumert, afsluttes med, at hun teatralsk ytrer nævnte aforisme, imens hun puster stearinlyset i lysekronen ud.

Tænk engang, hvis vi kunne puste corona ud og lade det være et ord, der er skrevet i sand.