“Nimb HERMAN” fra Politikens Forlag

NYHEDER FRA BØGERNES VERDEN:

For halvandet år siden åbnede gourmetrestauranten Herman i det gamle Nimb i Tivoli med køkkenchefen Thomas Herman bag roret. Blot et år senere fik den her i foråret en stjerne i Guide Michelin.

Dette er historien om det første år på Herman. Om opstarten af en topmoderne og tidløs, eksklusiv restaurant i Carstensens gamle have i det eksotiske gamle Nimb-kompleks. Samtidig øser Thomas Herman ud af opskrifterne på de udsøgte gastronomiske perler, han og hans dygtige team har serveret for gæsterne i restauranten.

I forordet af Jacob Grønlykke beskrives Thomas Herman som kok til fingerspidserne og som et menneske, der er klinisk renset for enhver form for tvivl omkring sit professionelle virke. Hans drømme er blevet til virkelighed i kraft af hans faglighed og kunnen på et højt artistisk niveau, hans store kreativitet og kunstneriske talent. Og ikke mindst vision om at rehabilitere det danske køkken – skudt i gang med en timing, som kun de allerdygtigste besidder.

Bogen Nimb HERMAN afspejler de tanker, retter og oplevelser, Thomas Herman har haft siden restaurantens åbning, og den emmer af lys, luft og stor gastronomi. Som læser kan man glæde sig over en madhistorie, hvor folkene bag har tilladt sig at tænke stort, og nyde Thomas Hermans opskrifter på og den anerkendte madfotograf Claes Bech-Poulsen billeder af restaurantens udsøgte mad.

INFO: 250 sider :: ISBN 9788756793827 :: Politikens Forlag :: 500,-

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.