Film

31. august 2010

Nordisk Film sender alle 14 “Olsen-banden”-film ud på Blu-ray den 12. oktober.

Hvis man en fan af  Egon, Benny og Kjeld – de tre uheldsfugle  i Erik Ballings fantastiske tyvekrønike – så kan man allerede nu begynde at se frem til den 12. oktober, hvor de 14 film for første gang kan opleves på Blu-ray. Denne digitale overhaling kan nydes samtidig med, at den animerede “Olsen-banden på de bonede gulve” får premiere den 14. oktober i biograferne.

Nordisk Film skriver følgende om de kommende film i en pressemeddelelse:

Den omfattende restaureringsproces

Det er ikke småting, der er sket med billedkvaliteten på de nye Blu-ray udgivelser. Selvom filmene blev nyscannet i forbindelse med DVD-udgivelsen for mindre end 10 år siden, er man ved restaureringen af filmene til HD kvalitet startet helt forfra. Denne gang gennem en endnu mere omfattende process med omkostninger på ca 250.000 kr. pr. film.

Hver film er scannet på ny fra det originale billednegativ. Denne gang i HD-kvalitet og i formatet 1.66:1, for at være tro mod det oprindelige optageformat”, forklarer Tove Jystrup, der er ansvarlig for filmrestaurering i Nordisk Film: Hver enkelt klip i filmene er blevet nøjagtigt colorgradet med bistand fra fotograf Peter Klitgaard. Fejl og tidens slid på billedenegativet er blevet fjernet ved håndarbejde, og lyden er renoveret i mono, som filmene er optaget i. Det har været et omfattende, for ikke at nævne dyrt, projekt at få alle 14 film opdateret til moderne High Definition-standard. Men resultatet er til gengæld meget tilfredsstillende.

Olsen-Banden klassikere som nye

Og resultatet er imponerende. Billederne fremstår som nye, farverne er klare og kontraster står knivskarpt. Alt i alt kan billedkvaliteten faktisk tåle sammenligning med helt nye optagelser, og derved har man som seer mulighed for at opleve de klassiske Olsen-Banden film, som var de helt nyproducerede. Nogle kritikere vil muligvis mene at billedsiden fremstår så ny, at man ikke får den samme oplevelse af ”ældre filmklassiker”, som med de tidligere rødtonede og uldne billeder. Men sandheden er, at filmene nu kan opleves i samme kvalitet, som Balling og Bahs optog i sin tid, og som den nye teknologi nu har givet mulighed for at genskabe.

De originale Olsen-banden film med premiere-dato:



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *