STREAMING: Nyheder på Viaplay!

PRESSEMEDDELELSE:

Det er efterår, vinteren står for døren, og Viaplay er klar med nye titler.

Man kan for eksempel følge den 17årige  Joshua “J” Cody i Viaplays nye serie “Animal Kingdom”.

“J” mister sin mor efter en overdosis heroin og efter flere forgæves forsøg på at kontakte sin far, bliver “J” nødt til at flytte ind hos sin kriminelle familie i det sydlige Californien. Familien styres af den kyniske, men beskyttende bedstemor, Janine “smurf” og hendes fire sønner. Der går ikke lang tid, før “J” forstår hvorfor moderen igennem alle årene prøvede at holde ham væk fra familien.

Men skulle du midt i regnen savne de varmere himmelstrøg, kan du læne dig tilbage og nyde “The Legend of Tarzan”. Abernes konge vender nemlig tilbage til junglen i dette flotte actionsfyldte drama, hvor Tarzan helt uvidende bliver en brik i et dødsens farligt spil, og han bliver derfor nødt til at slå sig sammen med dyrene og de indfødte for at besejre en fælles fjende.

Serien “StartUp” har premiere på Viaplay senere i november og giver seeren et indblik i en verden, hvor drømmen om den ulimative succes jages. Den smukke iværksætter Izzy arbejder hårdt på at realisere sin tech-ide om at skabe en digital valuta, mens den unge succesrige bankmand Nick desperat forsøger at finde ud af, hvad han stiller op med sin fars mange penge, som ikke er tjent på redelig vis. Sammen kæmper de en risikofyldt kamp, mens en korrupt FBI-agent vil gøre alt for at få ram på dem …

Foruden disse titler er der også mange andre fantastiske nyheder på vej, bl.a. Vinterbergs drama “Kollektivet”, og hvis du er træt af efteråret, og bare glæder dig til jul, kan du forkorte ventetiden med “The Night Before”.

For at få et fuldt overblik over nyheder på Viaplay i november, kan du tjekke listen nedenfor.

Grey’s anatomy (sæson 1-12) – premiere 1. november
Black Swan – premiere 2. november
Independence Day: Resurgece – premiere 7. november
Animal Kingdom – premiere 9. november
Goosebumbs – premiere 10. november
Carol – premiere 11. november
The Night Before – premiere 17. november
Exodus Gods and Kings
Legend of Tarzan – premiere 21. november
StartUp – premiere 23. november
Krampus – premiere 24. november
Kollektivet – premiere 25. november