Ny dvdboks med “Matador” på trapperne

MatadorDet er ikke første gang, at “Matador” udgives. Det er sket flere gange tidligere – både på vhs og dvd – og nu (endnu en gang) altså igen på dvd. Den nye udgave er en såkaldt “slim-version”, der kommer i et nyt eksklusivt boks-design, som ikke tager meget plads på ens filmhylde.

Det er Sandrew Metronome, der sender den nye boks på markedet – meget klogt lige op til julehandlen – den 11. november. Hele serien – 24 episoder – leveres på 12 dvd-skiver, der repræsenterer en samlet spilletid på 1380 minutter.

Så hvis “Matador” endnu ikke er blevet indlemmet i samlingen, så er muligheden der nu. Serien er blevet en dansk klassiker og en af Danmarks Radios største tv-succeser nogensinde og er blevet genudsendt adskillige gange. Prisen for denne nye boks bliver ca. 500 kroner.

…………………………………………………………………………..

Ekstramateriale:

  • Eksklusivt nyt interview med Lise Nørgaard v. den kendte dokumentarist Per Wennick
  • Matador-minder: Helt nye interviews med skuespillerne fra Matador. Mør bl.a.
    • Malene Schwartz (Maude Varnæs)
    • Holger Juul Hansen (Hans Chr. Varnæs)
    • Per Pallesen (Tjener Boldt)
    • Elin Reimar (Laura)
    • Ghita Nørby (Ingeborg Skjern)
    • Kirsten Olesen (Agnes)
    • Jesper Langberg
    • Vera Gebuhr
    • Og mange flere…
  • Matadoren bag melodien: En snak med Bent Fabricius-Bjerre… Manden bag melodien
  • Bag-om Matador: Bahs, Balling og Nørgaard og meget andet… Skønne gensyn fra arkivet
  • Mer’ Matador: Gensyn med det festlige legendariske program med Jarl Friis Mikkelsen
  • Fra Lauras køkkenskuffe: Trailers, spots og kuriositeter…