Film

5. april 2010

Ny lang trailer til den kommende “The A-Team”

Så er der en ny, lang og FANTASTISK underholdende trailer klar til Joe Carnahans kommende tv-serie-filmatisering af 80’er-kultfænomenet “The A-Team” med blandt andet Liam Neeson, Bradley Cooper og Jessica Biel på rolleslisten.  Filmen får dansk biografpremiere den 11. juni i år.

Læs også dette indlæg om filmen: KLIK.



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.





  1. Hej Robert

    Ser jo underholdende ud. Jeg tænker, at den er lidt i samme kategori som den nye ‘G.I. Joe: The Rise of Cobra’. Måske lidt mindre børnevenlig, men ellers med fuld fart på og uden meget at tænke nærmere over.

    Hilsen Daniel


  2. Hej Daniel

    Jeg håber langt ind i himlen, at “The A-Team” bliver bedre end “G.I. Joe: The Rise of Cobra”, som jeg fandt pinligt ringe grænsende til det tåkrummende elendige. Jeg nåede endog et punkt med “G.I. Joe”, hvor end ikke effekterne længere kunne underholde. Jeg forventer ikke et mesterværk med “The A-Team”, men lad den for dælen være blot en tand bedre end Stephen Sommers’ blockbuster-mareridt 😉

    En film gjorde mig fortræd 😉

    Hilsen Robert


  3. Åh, ja, nogle gange ser man film, der virkelig får én til at overveje, hvorfor man overhovedet gider at beskæftige sig med mediet. Film, der fornærmer ens intelligens og vækker indædt harme.

    Jeg kan mærke (og læse i dit indlæg om filmen), at ‘G.I. Joe’ er sådan en film, og selvom jeg ikke selv havde et stort problem med den (måske fordi jeg ikke forventede noget af den), kender jeg udmærket følelsen.

    Et er, når man ser en sørgelig 50er-gyser som ‘Robot Monster’, som man ved er ringe, og som man ved er produceret for ca. halvanden dollar. Noget andet er en stor Hollywood-produktion, der har kostet millioner af dollars, men som stadig er pivringe. Her er det både spild af penge og spild af tid, og det er oftest her, de største skuffelser skal findes.

    Hilsen Daniel


  4. Ja, jeg må blankt erkende, at “G.I. Joe” er en film, jeg vil se tilbage på som én af de ringeste Hollywood-gigaproduktioner fra 2009. “Transformers: Revenge of the Fallen” er heller ikke specielt god, men den kommer til at fremstå som et mesterværk sammenlignet med “G.I. Joe”.

    Det er utroligt, at det med film af denne kaliber ofte nærmere er reglen end det er undtagelsen, at de viser sig at være fornærmeligt ringe skruet sammen. Effekterne er (naturligvis) helt i top. Men dialog, plot, instruktion og skuespil er (ofte!) pivringe. Man skulle tro, at det kunne lade sig gøre – med de mange millioner dollars, filmene koster – at få hyret nogle dygtige manusforfattere og instruktører. Og Sommers har endog instrueret “The Mummy”, som jo er ret god. Han har så også instrueret “Van Helsing”, som er alt andet end! 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *