Ny serie om politiefterforsker Hanna Duncker

Svenske Johanna Mo skriver i sin første krimi på dansk om Öland, en teenagers mystiske død og efterforsker Hanna Dunckers opvækst på øen som datter af en drabsdømt far.

Politiefterforsker Hanna Duncker har ikke været tilbage på sin barndomsø Öland i seksten år. Ikke siden det, der skete med hendes far Lars. Men nu er han død, og på trods af sin brors advarsler er hun vendt hjem for at bosætte sig og arbejde ved Kalmar politi. På sin første arbejdsdag kastes hun hovedkulds ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret.

Pludselig står hun midt i en mordefterforskning, og sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid. Det bliver tydeligt, at ikke alle er begejstrede for at se Lars Dunckers datter tilbage på øen, og Hanna har en snigende fornemmelse af, at nogen holder øje med hende. Har det noget med efterforskningen af drengens død at gøre eller med sagen mod hendes far?

Som ung var der i Johanna Mos nære bekendtskabskreds et par unge mænd, der blev dømt for mordet på en kvindelig taxachauffør. Først nu er hun klar til at bruge sin egen historie i sit forfatterskab og skrive om skammen ved at være nær pårørende til en, der er dømt for en forbrydelse.

“Natsangeren” er første bog i en ny krimiserie. Bog 2 er planlagt til udgivelse i 2022.

Fakta om bogen:

Titel: Natsangeren
Forfatter: Johanna Mo
Oversætter: Charlotte A. E. Glahn
Omfang: 450 sider
Pris: 199,95 kr.
Udkommer: 12. januar 2021

“Natsangeren” kan forudbestilles hos SAXO: KLIK!