Film

21. december 2016

Ny “Star Wars”-bog på trapperne fra Forlaget Alvilda!

rogue-one-ultimativ-illustreret-guide-star-wars-forlaget-alvilda

Det er blot en uge siden, at Gareth Edwards “Rogue One: A Star Wars Story” entrede de danske biografer. Det gjorde den med så stor succes, at braget endnu ikke har lagt sig. Ja, de seneste salgstal viser, at dette første kapitel i Disneys nye antologiserie har solgt over 138.000 billetter herhjemme, hvilket gør, at den sætter åbningsrekord for udenlandske film i 2016. Men mere om det i et kommende indlæg.

Nu skal vi først se nærmere på en spritny bog, som kommer i handlen den 12. januar 2017 fra Forlaget Alvilda, nemlig “Star Wars Rogue One: Ultimativ illustreret guide”.

Bogen består blandt andet af en lang lækre filmstills, detaljerede karakterbeskrivelser, og så introducerer den os for et overflødighedshorn af baggrundsviden om alle de nye figurer, fartøjer og planeter, man kan møde i “Rogue One: A Star Wars Story”.

Der er også smukke tværsnit af fartøjer, og man får blandt andet mulighed for at kigge indenfor i  oprørernes U-wing-jager samt læse om dødstroppernes oprindelse … og meget mere, som Alvilda lover i deres pressemeddelelse.

Bogen, der er skabt i samarbejde med Lucasfilm og skrevet af den anerkendte “Star Wars-ekspert” Pablo Hidalgo, er blevet oversat af trioen Thomas Schrøder, Henrik Thøgersen og Brian Iskov. Bogen udkommer i  hardback, er på flotte 30×35 centimeter, udgøres af 200 sider og har en vejledende pris på 299,95 kr.

rogue-one-ultimativ-illustreret-guide-forlaget-alvilda-star-wars-fiktion-og-kultur

 



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>