Film

19. september 2013

Ny teasertrailer til Angus MacLanes “Toy Story of Terror”

Med Toy Story-trilogien formåede Pixar at score hattrick. Det er indtil videre blevet til tre fantastiske film, der ikke går på kompromis med kvaliteten. Derfor er der heller ingen grund til at være nervøs for det næste kapitel i serien, der er produceret specielt til tv. Der er tale om Halloween-udgaven Toy Story of Terror, der får amerikansk tv-premiere den 16. oktober på ABC.

Det hele begynder så godt, så sjovt og så uskyldigt, da vennerne fra Toy Story beslutter sig for at tage et lille road trip. Men da de vælger at gøre holdt på et afsidesliggende motel, det skal man aldrig gøre i horrorfilm!, starter uhyggen og mystikken: En af vennerne forsvinder, og resten bliver udsat for gådefulde hændelser – og nu er det en kamp mod tiden, så de ikke alle kommer til at lide den samme skæbne som den forsvundne ven.

Toy-Story-of-Terror-Logo

Så imens alle vi elskere af Pixar og animation venter i spænding på den annoncerede fjerde film i serien, kan vi se frem til Toy Story of Terror, der (naturligvis!) igen kan byde på et lækkert stemmecast, der tæller Tom Hanks, Michael Keaton, Joan Cusack, Tim Allen, Timothy Dalton, Don Rickles og John Ratzenberger … blot for at nævne de vigtigste.

Toy story of Terror, der er skrevet af John Lasseter og Andrew Staton, får en spilletid på 22 minutter og er den første af to film, der får tv-premiere i 2013 og 2014.

disney_pixar_s_toy_story_of_terror_official_poster_by_adwooddesigns-d6hiw7l



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *