TV

24. februar 2012

Ny Tom Selleck-serie er ude på dvd fra Paramount

H

vis man er vokset op i 80’erne, og allerede her havde en interesse for amerikanske tv-serier, så har man helt sikkert også mødt skovsneglen aka mr. moustache, der også går under navnet Tom Selleck. Han nedlagde ene mand alle Hawaiis kvinder i perioden 1980 til 1988, hvor han gav den som storcharmerende kvindebedårer og privatdetektiv i skikkelse af Thomas Magnum. Det skete i Donald P. Bellisarios og Glen A. Larsons kultserie Magnum P.I. (CBS), der i dag står som en af de mest markante crime-serier fra VHS-årtiet.

Nu er Tom Selleck aktuel i en ny CBS-serie, politidramaet Blue Bloods

Frank Reagan (Tom Selleck), der er politikommissær i New York, har meget at bryste sig af, men hans største stolthed er familien. Hans ældste søn Danny (Donnie Wahlberg) er en lokalkendt betjent, der altid klarer ærterne, selv om han af og til bøjer reglerne en smule. Som assisterende offentlig anklager er hans datter Erin (Bridget Moynahan) lidenskabeligt involveret i kampen for retfærdighed, mens hun samtidig som enlig mor gør en brav indsats for at give sin datter en god opdragelse. Hans yngste søn Jamie (Will Estes) er lige blevet ansat som betjent i et lokalområde, selv om han rent faktisk er jurauddannet fra Harvard. Familien Reagan har en stolt tradition med at yde en indsats i byen, men de har også for vane at skabe røre omkring sig, som eksemplet med Franks far Henry (Len Cariou) viser. Han var tidligere politikommissær, men hans karriere sluttede brat på grund af hans åbenmundede facon.

Politiarbejdet er andet og mere end blot et job i denne uforglemmelige første sæson af BLUE BLOODS, der indeholder alle 22 afsnit på seks dvd’er. Serien er ude på dvd fra Paramount Home Entertainment.

Trailer til Blue Bloods



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *