TV

31. august 2016

Ny trailer til den kommende HBO-serie “Westworld”

Westworld-TV-show-on-HBO-season-1-canceled-or-renewed

En aura af umiskendelig kvalitet hyller sig om den kommende HBO-serie “Westworld”, og den nye trailer lover en potent fortolkning af Michael Crichtons fine film fra 1973. Hvis serien mod forventningerne ikke bliver god, håber jeg, at Michael Crichton rejser sig fra graven og hjemsøger Jonathan Nolan og HBO langt ind i det nye år. Men selvfølgelig bliver den god. Nej, den bliver svimlende eminent, ja den gør!

I øvrigt glæder jeg mig usigeligt til at høre scoret, der er komponeret af Ramin Djawadi. Han er også manden, der står bag noderne til “Game of Thrones”. Og så er det intet mindre end fantastisk, at Anthony Hopkins er at finde på rollelisten sammen med blandt andre Ed Harris, Evan Rachel Wood, James Marsden, Thandie Newton, Jeffrey Wright og – ja – Sidse Babett Knudsen, der i øvrigt er krediteret for alle ti episoder i første sæson!

Dolores Abernathy (Evan Rachel Wood): “Are we very old friends?”
Dr. Robert Ford (Anthony Hopkins): “No, I wouldn’t say friends, Dolores. I wouldn’t say that at all!”

Hopkins har svøbt sig i sin aflagte Lecter-ham. Lækkert!

“Westworld” får premiere den 3. oktober på HBO.

WW-3



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>